Oplever du, at du ikke har tid nok? …

Mit spørgsmål går i langt højere grad på: Tid til hvad?

Mit indlæg skulle idag handle om, hvad vi bruger vores tid på. Jeg ligger en gang imellem tid ind i min kalender til at revurdere mit livsformål. øhh.. Hvad for en fisk? Ja det der spørgsmål som nogle måske glemmer, fordi de er i deres hamsterhjul af undskyldninger ( Det gælder altså også nogle gange mig selv).

Et spørgsmål som ændrer sig hele tiden, men som for mig er en klippe, der giver mig støtte når jeg vælger til og fra.

Hvad gør at du går på arbejde om morgenen?

Altså sådan helt ærligt! De fleste sidder måske og tænker…. Jamen fordi jeg tjener penge, familien er afhængig af det, jeg hygger mig, jeg lærer noget, etc.. Når du er kommet ud over de første ti sætninger om, hvorfor du går på arbejde, så spørg dig selv igen. hvorfor går DU på arbejde. Hvad er det egentlig du bruger din tid på?

Time management som nogle så fornemt kalder det. Hvad er det egentlig? Der er forskellige definitioner. Fælles er nok en enighed om, at tid er noget der skal styres for at få et givent output. eller bedre beskrevet;

the ability to use one’s time effectively or productively, especially at work.

“time management is the key to efficient working”

De fleste af os vil gerne være effektive i det vi laver. Jeg kender nogle der er effektive i alt hvad de laver. De har lavet skemaer, lister, bookingsystemer og indsat i deres kalender, hvornår de spiser deres vitaminer. Det gør, at de når meget af det de gerne vil. Det er dejligt. Der er bare lige et men! (Det er der oftest).

Det er dejlig at være effektiv MEN hvis det ikke skaber værdi for dig og andre, så kommer det til at føles som om, at du når en masse ting uden at give dig livsbekræftigelse.

Tilbage til livsformålet 

Jeg havde taget min taske, pakket min notesbog og sat min ned på stranden. Det er der jeg tænker bedst. Ingen popups, ingen relationer eller pludselige opkald. Man kan bare lige være for en stund. Nårh ja, så hjælper det selvfølgelig også, at jeg bor lige på den anden side. Så der er ikke så langt. 

Mit livsformål er; at hjælpe flest muligt med at se og bruge deres ressourcer bedst muligt

Jeg brugte Eisenhowers matrix, der er delt op i fire kategorier til at se, hvordan jeg bedst muligt støtter op om det jeg gerne vil.

(https://twitter.com/todoist)

Jeg kom halvvejs halvvejs igennem. Det er vigtigt at se på om de aktiviteter du laver giver mening for dig og andre. Hvis man pludselig sidder der og finder ud af, at halvdelen af ens kalender er booket af “Do it later”, som i virkeligheden oftes bare burde stoppes, så får man hurtigt en følelse af at man ikke slår til. At vi ikke er tilstrækkelige.

  Jeg kom i tanke om et andet spørgsmål jeg engang fik.

Hvad sætter du ikke i din kalender?

For i virkeligheden har vi alle tid nok. Vi prioriterer helt automatisk i hverdagen. De ting vi virkelig brænder for bliver sjældent sat i kalenderen. De bliver gjort helt automatisk. Hvis de ikke gør, så spørger jeg mig selv: Hvorfor er de ikke vigtige for mig lige nu? Hvordan får jeg gjort dem vigtige og meningsfulde? og ellers stopper jeg med at slå mig selv i hovedet over, at jeg ikke fik det gjort.

Jeg når mange ting, elsker at sætte ting igang og møde nye mennesker. Det gør at min kalender ofte er booket. Der er dog en ting jeg har lært, som faktisk blev det vigtigste på min tur til stranden.

Det er at jeg altid har en buffer på 20%.. De 20% er til alt det uforudsete; De dage hvor min gode veninder spørger om vi skal drikke vin. De dage hvor en sms tikker ind fordi, der er en der vil øve tango. Når en kammerat spørger om jeg vil hjælpe med noget praktisk, eller når mine forældre ringer og vi har en skøn samtale om livet, politik og gode minder. De dage hvor jeg har fået en ny god ide på arbejde som jeg BARE MÅ IGANG MED NU!

Pudsigt nok oplevede jeg netop sådan et øjeblik – lige der på Amager strand. Jeg havde pakket mine ting sammen og var gået hjemad. På vejen mødte jeg seks skolebørn der var nede at lege med deres klasse. De havde dannet en gruppe og jeg blev mødt af seks hænder i luften og glade råb med ordene: high fives!!!! Bare fordi! De var da mega seje… Sådan gik det til, at jeg på en helt almindelig onsdag fik high fives af børn jeg aldrig havde mødt og gik hjem med et kæmpe smil.

Lige der blev jeg opmærksom på, at det vigtigste er ikke time management, men at jeg har tid til at give og få high fives..

Så derfor bliver spørgsmålet til dig – Tillader du dig selv at stoppe op og få en high five?