Vi fucker alle up... Så gør det med stil!

Når katten er ude danser musene på bordet.. Om venskaber og kys.

14523095_10157379327860411_991491972602176909_n

Jeg kiggede på de to espresso martini´s på bordet og allerede der vidste jeg, at aftenen ville ende lidt anderledes end bare kaffe. Mødet startede som et kaffemøde med en veninde, der har en helt særlig plads i mit hjerte. Ikke kun fordi vi har kendt hinanden i lang tid, men også fordi vi i høj grad gennem årene har insisteret på hinandens venskab på godt og ondt. Hun har ofte været bedre til det end jeg. Vores møde startede senere end forventet og kaffen fik derfor en lidt anden form. Sammen, hvis jeg selv skal sige det, er vi lidt bedre. Vi har det sjovt. Vi har et venskab, der er præget af at kunne fortælle hinanden det som I andre måske ville blive forarget over. De tanker og handlinger som jeg måske liige venter med at slå op på facebook. Hvad jeg virkelig værdsætter er, at sammen med hende ved jeg aldrig, hvad der sker. Så da jeg sad der og kiggede ned på min drink vidste jeg, at aftenen allerede var igang med at udvikle sig.

14448964_10153955200504607_4241002172132665300_n

vi blev enige om at gå videre og endte på champagnebar, men hvad gør man lige når man går fra sportstaske med flade sko til Champagnebar og jakkesæt…. Det er måske her vores forskelligheder begynder at sætte ind. For lad mig sige det som det er… jeg er ikke den, der altid lige har et glattejern i tasken eller den rigtige læbestift. Det har min veninde. Den dag idag er det mig stadig en gåde, hvordan hun gør det, men sagt af hende selv

” Det gør jo ikke nogen forskel – jeg ser ud som jeg gør, både i byen og til hverdag”

Hvilket i høj grad betyder, i praksis, at man sagtens kan barrikadere et, ud af to, toiletter for at transformere sig om til noget, der ligner man skal ud. Så stilletterne blev trukket op af sportstasken og makeuppen hevet frem. Vi er jo to jydske kvinder og der sparker vores, måske noget, jordnære tilgang til livet ind – Intet skal stå i vejen for en god fest. Det var starten på en aften, der endte med at jeg mødte en meget sød ung fyr i et lyskryds og fik et fantastisk kys, lige der, hvor Magasins lamper lyser op, som et vindue, der inviterer til eventyr og mennesker er på vej til den næste fest.

Den lørdag aften fik mig til at tænke over venskaber. I det hele taget har jeg i lang tid været optaget af relationer og hvad de skal kunne. Min veninde og jeg, vi ligner overhovedet ikke hinanden, vi har meget forskellige perspektiver, hun interessere sig for kreativitet, kunst, æstetik og ordenlighed. Jeg interesserer mig for trivsel, samtaler, udvikling af mennesker og sundhed.

Alligevel er jeg slet ikke i tvivl om hvad, der er vigtigt for mig i mine venskaber og hvad som går igen. Nemlig, at jeg hele tiden bliver udfordret på mine holdninger, værdier, tanker og så er de med til at løfte mig og jeg dem. Selv når jeg træder i spinaten. Det er de mennesker, som kan rumme fejlene, turde at give og tage, og grine. For, for helvede det er skørt nogle gange!

Jeg værdsætter alle de forskelligheder der er omkring mig og prøver virkelig at favne og lære hele tiden, selvom jeg ikke altid lykkes med det i en travl hverdag.

Jeg har venner som dette møde, der kender mig gennem flere år. Vi kan tale om de alvorlige ting, når man føler sig svigtet, står i et dilemma eller lige verbalt skal bruge en til at brække sig ud over for, at dagen bliver lidt bedre. Samtidig kan vi fortælle om vores drømme og håb. Dele det, som er vigtigt. De øjeblikke, der kræver nærvær og champagne.

De senere år er det gået op for mig, at jeg bevæger mig med folk, der sjældent ligner mig. Jeg har skype opkald flere gange om måneden med en god ven fra Malaysia, der har et smykkefirma. Vi taler om livet, vi lærer af hinanden, han spørger mig ofte om input til hans forretning, præsentationer osv. Jeg taler ofte med ham om valg jeg skal træffe.

Jeg har venner, der bruger al deres vågne tid på at være passioneret omkring, mad, finansering, dans. Nogle er akademikere, dansere, psykologer, ingenører, finansfolk, designere, personlige trænere og livsnydere. Nå ja- så er nogle af dem 23år og andre er 55år. Fælles for dem alle er, at de er sindsygt nysgerrige på livet og ingen af dem stiller sig tilfreds med “bare” at være. Hvilket i sig selv kan give anledning til frustrationer.

Hvad jeg synes er helt fantastisk er, at de har en høj grad af selvironi og selv om de er ambitiøse omkring, hvad de laver er ingen af dem for fine til, nogle gange at være med til at opføre sig fuldstændigt tosset og indgå i hverdagsidioti for, hvem har bestemt man ikke kan spise slik til morgenmad, drikke champagne på en mandag, danse hver dag og glemme tiden imens man mest af alt griner lidt af sig selv og sine egne krukkede antagelser om livet, læse højt og spise pizza,  være Holger, lave julefrokost med pålægskagemand som har tabt hovedet og mest af alt nyde hinandens forskelligheder.

 155884_481819718957_982059_n18860_241568355879_5510690_n10930895_10153371280544645_4960855148170399252_n 14225546_10153901705639607_3259537320157840567_n 14555736_10153959703774607_508963746_n 14585529_10153959701724607_314618181_n

Så da jeg lørdag nat passerede den her virkelig pæne mand i lyskrydset er jeg glad for, at min veninde ikke havde et problem med at lokke mig i fordærv, ved så pænt at henvise mig til at vende om og lige hilse på.

Det endte jo med et kys inden der blev grøn mand og faktisk også en date søndag aften, hvor jeg blev mindet om, at når man er på vej mod de 30 er man åbenbart så godt som døende – dinosaur!

Det kommer i næste blog…

Hvem bruger du din tid med og hvad værdsætter du ved dine relationer?

13479528_10153695528784607_1598618619_n

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi fucker alle up... Så gør det med stil!