Jazz i trekanten og andre skønne ting !

Jeg starter, hvor Jazzfestivalen sluttede for mig. Da buschafføren ventede på mig, fordi jeg på bedste diva maner alligevel havde indset, at det at løbe efter 2A udenfor Tivoli med en strop fra de højhælede, der var gledet af foden, øllene der havde indhentet mig fra koncerten og henholdsvis en cola samt en skyr i hånden fra seven eleven er en enormt dårlig blanding (Man lærer af tidligere hændelser i sit liv). Så jeg valgte det fornuftige midt på Tietgensgade, at slentre med mine høje hæle, dalrende øreringe, grønne læderbukser og skyr i hånden mens jeg tænkte, at jeg kommer til at vente længe på den næste bus.

Du lignede en prinsesse sagde buschafføren

Jeg blev dog overrasket. Han ventede nemlig ( de der bor i København ved, at det er en sjælenhed). Lige der, da jeg steg på bussen var hans eneste kommentar; Du lignede en prinsesse da du gik… Wow, der blev mit fordrukne hjerte helt blødt. Hvilken fantastisk slutning på to skønne aftner med nærvær, stemning, livsnydelse, flirt og grin.

Min jazzoplevelse i ugen startede dog et helt andet sted!

Jeg ville gerne ha´været neger

Ikke fordi man ikke kan være et godt menneske uden at have den der chokolade brune glød, der kan gøre mig helt blød i knæene. Mere fordi min jazz uge startede der, hvor attituden sprang rammerne.. Hos den sejeste mama der giver den fuld gas! Ej, jeg bliver så fascineret af et menneske, der bare kan stille sig op på scenen – helt cool, varm og så give den max gas, på sådan en måde, at selv ham den hulbrystet IT fyr på 65 i hjørnet, får lyst til at flytte fødder og arme fra side til side ( selvfølgelig ude af takt).

Her kan du hører Miriam Mandipira synge! Jeg lover dig du bliver glad i låget.. og måske passer ordene meget godt med mig; She wants a little bit of everything…

Hvorfor sidder folk ned til Jazz koncerter? 

Netop af den grund forstår jeg ikke hvorfor folk sidder ned til sådan en koncert. Mærk nu lige livet i kroppen. Helt ned i storetæerne med armene op over hovedet!.

Derfor valgte jeg da også at smide skoene, danse – ikke hæmningsløst- der er begrænsninger, når man snor sig i hjørnet mellem to stole rækker, fordi de andre nøjes med at vippe med tæerne. Det blev dog vildt nok til, at min ene ørering landende på bunden af øllen, som jeg jo så af gode grunde måtte drikke lidt hurtigere end andre dage

.

Så var dagene ligesom kickstartet..Det er svært ikke at være fornøjet, når man efterfølgende er ude at spise og danse tango.

Jazz i trekanten

Jeg vil gerne starte med at sige: Hvem har siddet på kontoret og tænkt, nu har jeg det…. Vi kalder det jazz i trekanten og så er det samtidig trekantsomraadets festuge.. Det lyder mere som en dårlig klamydia reklame fra Roskilde festival. Om ikke andet var det den reklame, der lå på apotekerdisken på cafeen på Blågårds plads. Lige der hvor min anden jazz oplevelse tog fart. Med min kære stedfar ( som ikke er gift med min mor, det er en anden historie), mødtes vi til øl og musik. Faktisk gør vi det ret ofte men slet ikke tit nok. Det er bl.a. fra ham jeg har lært, at man ikke skal være perfekt. Man skal blot prøve sit bedste. Så er der særligt én ting jeg holder af, ved netop ham. Han er hverdags rebelsk! Hvad fanden betyder det tænker du måske?

Ja det er de der små ting man gør i hverdagen som man ikke må. Små ting hvor du føler, du bryder rammerne lige nok til, du ikke gør noget rigtig dumt. Sådan man liige mærker, at det er dig der bestemmer! Køber en zone for lidt til metroen, springer over i køen, Kører over for rødt på cykel, spiser to chokoladekager af de store stykker istedet for grønsagsstænger og drikker champagne til morgenmad. Alle de ting vi godt ved man ikke må, men som sjældent ødelægger noget for andre. Det giver i hverdagen sådan en mindre og hurtig følelse af kækhed. Han kan noget helt særligt.

Taler for højt i forsamlinger, hvor jeg krummer tæer, hidser sig op over ligegyldige ting,  han føler er uretfærdigt og konsekvent danser ude af takt til musikken. Det vigtigste er dog, at han er uperfekt, at han altid er der, når man har brug for det og man kan ikke forarge ham.. For trust me! Han har prøvet det hele selv.

Sådan et menneske synes jeg er et af de fine slags. De mennesker der hverken påstår eller prøver at leve op til de moderne rammer om perfektion.

Så der stod vi midt i et menneskemylder – for der kom flere og flere. Faktisk så vidste jeg ikke der kunne være så mange i et lokale! En blanding af køen der blev større. Folk der prøvede at mase sig ind. Dette blandede sig med samtaler blandt folk, der aldrig havde mødtes samt skål på tværs af lokalet. Jeg havde besluttet mig for at denne aften skulle være sjov. En af de der hvor man vågner op lidt uoplagt men beslutter sig for noget andet. Så de grønne læderbukser bar mig langt. Når man har sådan en slags på, bliver man ligesom nød til at leve op til dem.

I virkeligheden havde jeg nok bare tænkt, at det var en øl, lidt musik, snak og så hjem…

Det blev en del anderledes.

Der i døren, hvor alle asede og masede så jeg pludselig de her fantastiske øjne! Den her enormt flotte mand. det tog mig et sekund, hvor jeg tænkte dig må jeg ha´. Jeg ved ikke om det var de grønne bukser, øllene eller stemningen fra musikken og nærværet. Jeg ved bare, at der var om noget jazz i den trekant!

På den måde fik jeg en aften på ægte værtshus maner, hvor jeg besluttede mig for at leve med hænderne over hovedet, der var slåskamp om pigerne, fik flirtet så det drev ned af væggene; og som en veninde sagde, da aftenen sluttede var selv buschafføren en prins.

Sådan endte jeg på vej hjem med en skyr i hånden, fyldt op af sjove samtaler, søde mennesker, nærvær og bekræftigelse. Så tænker du nok jamen hvad med manden? Jahh. Jeg ved nu hvem han er og måske møder jeg ham igen en dag. Hvis ikke – Møder jeg helt sikker en, hvor jeg mærker det der jazz igen.

Hvorfor har du ikke en kæreste?

Det spørgsmål blev jeg stillet af en god veninde. Det er jo et relevant spørgsmål med mange svar. Mest af alt kom jeg til at tænke tilbage på jazzen.

Da mandagen startede med en ret så skøn mand der sad i min sofa, spillede guitar og sang mens jeg drak min morgenkaffe.. tænkte jeg… Ja jeg vil da gerne have en kæreste. Lige nu har jeg det nu ret så godt med, at vippe med storetæerne i takt til musikken og drikke morgenkaffe på en mandag uden at skulle tænke på hvad jeg oplever i morgen.

  Så stop med at spørge mig, hvornår jeg skal ha´mand og børn. I det hele taget stop med at spørge alle singler mellem 27-40 år.  Spørg mig hellere om jeg nyder livet! Så vil jeg glæde mig til hver eneste dag – Høre en masse jazz, danse i de sene nætter, kysse.. Jeg er helt sikker på, at jeg før eller siden nok skal skrive et blogindlæg om, hvordan det er at være i et parforhold. Indtil videre vil jeg nok bare lige gå efter, hvad Aretha Franklin så fint synger:

I want a rough lover

I want a man

I want a rough, tough lover

With a sentimental plan

So he can kiss nice

Hug tight

He´s gotta be sweet and gentle

Day and night

But mean enough to make me

Want to treat him right

I want a man, oh, yeah

Hvornår slår du dig løs, bryder reglerne og nyder nærværet?

[wpsocialite]