Hvad skylder du dig selv? Måske skal du gæste livet

15943516_10154241413614607_1788904002_o

Januar er sparket ind. De klassiske nytårsforsætter er skudt igang og om ca. 2 uger vil det vise sig, hvem der reelt fortsætter og “klarede den”. For mig betyder januar et styk “nyere” job og eksamener. Så ja der har været temmelig stille på bloggen i efteråret. Jeg har nemlig haft hovedet nede i noget voldsomt spændende..

Nogle gange rammer vi lidt tilfældigt noget der får en betydning for, hvordan vi tænker fremadrettet. Jeg skal da ærligt indrømme, at da jeg skulle tage stilling til mine valgfag i foråret mens jeg læste til eksamen og arbejdede var det ikke en lang filosofisk udredning af, hvad der kunne gøre mig til et dannet menneske. Det var nok mere et spørgsmål om, hvordan er eksamensformen og giver det mening i forhold til min jobprofil?

Så..  Da jeg så de to billeder af mine undervisere i henholdsvis Rekruttering og Business coaching skal jeg da være ærlig…. min første reaktion var at sende et screenshot til min veninde, hvor der fint var henvisning til den yngre meget pæne underviser med undertonen; jeg ved godt, hvor jeg kommer til at være mest nærværende.. og en høhø attitude…

Hvad jeg bare ikke vidste var, at jeg havde signet op til et særligt møde i dette semester; nemlig mødet med mig selv.

Da jeg første gang mødte op til Ole Fogh Kirkebys time, 5 min. for sent, var det et lidt andet møde end, hvad jeg havde indstillet mig på. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der på CBS er en særlig forventning til vores undervisere. Vi er nemlig så priviligeret at have nogle ret så skarpe undervisere i stort set alle fag. De gør sig umage, forventer at vi er med på beatet, har ofte skrevet deres eget undervisningsmateriale ( det er smart) og nå ja så har de fleste lavet et slideshow, der til sammenligning får en fødsel til at virke som et hyggeligt café møde.

Jeg elsker studielivet, men lets face it.. Jeg glæder mig også til at komme ud på den anden side og skal jeg være ærlig så kan 2 timers monolog virke som uendeligheder, hvor selv den bedste studiekaffe med dertil hørende snickers ikke løfter træningen af øjenlågene i tilstrækkelig grad.

Så I kan forestille jer at jeg var noget forundret, da jeg trådte ind i lokalet med midst 40 lidt forvirrede ansigter, der kiggede på en underviser, der sad på en kontorstol i midten af lokalet – hold nu fast – uden slideshow og samtidig talte ned i sin mave med armene hængene ned langs stolen. Dertil skal tilføjes at manden var gået i gang med at give os en introduktion til filosofi og Etymologi. Selvom jeg, nu siddende, så på en mand som jeg samtidigt, ikke helt kunne høre hvad sagde og syntes at have fravalgt samtlige moderne formidlingsråd, var der alligevel noget ved ham. Han er en af de få mennesker, hvor jeg tænker, jeg bliver nød til at forstå, hvad han siger for det han kan er så unikt, at jeg måske ikke får muligheden igen.

Jeg må nu erkende at det nok bliver det fag, der har sat størst aftryk på mig i min CBS tid og et fag, hvor jeg ikke behøvede kaffe overhovedet. For lige der foran mig stod en levende grundbog i alle ords fremkomst og forklarede en måde, hvorpå vi kan forstå os selv. Hvordan kan vi blive bedre til at tale om os selv, til os selv og med os selv? Hvordan forstår vi os selv, vores værdier og som Ole så fint siger; hvordan bliver vi herre i eget hus?

Protreptikken tvinger os til at lytte til det, vi selv siger, ideelt også når vi er alene. – Ole Fogh Kirkeby

Helt konkret betød hans kursus, at jeg nu har været oppe i 20 min. samtale om lyst foran 30 andre.. Når ja så gik vi alle på juleferie med spørgsmålet, hvad skylder du dig selv? Til det har jeg ikke andet at sige end – det er et virkelig godt spørgsmål.

For hvad skylder jeg mig selv og hvad betyder det spørgsmål for mit 2017. Jeg tror ikke på nytårsforsætter, men jeg tror på starten; nemlig nyt! udvikling… Så måske kan det at skylde sig selv noget tolkes som, ikke bare at have et udestående, men det at give sig selv noget igen. At give sig selv lov til…

Så måske skal mit 2017 handle om ikke kun at finde ud af, hvad jeg skylder mig selv, men også at give mig selv lov til…

Hvis ikke du allerede har stødt på Ole så vil jeg give dig muligheden for, at se hans videoer på hans side her og samtidig spørge dig spørgsmålet, venligt lånt af OFK; Hvad skylder du dig selv?

Samtidig må jeg bare sige at en mand, der har en video med titlen; Ole Fogh Kirkeby i eksistentiel samtale med sin hund, han må sku kunne noget særligt… Så slutter den endda med ordene

Måske skal vi gæste livet, tror du ikke det er det, det handler om Alfred, aldrig at tage noget for givet?

 

 

 

Når katten er ude danser musene på bordet.. Om venskaber og kys.

14523095_10157379327860411_991491972602176909_n

Jeg kiggede på de to espresso martini´s på bordet og allerede der vidste jeg, at aftenen ville ende lidt anderledes end bare kaffe. Mødet startede som et kaffemøde med en veninde, der har en helt særlig plads i mit hjerte. Ikke kun fordi vi har kendt hinanden i lang tid, men også fordi vi i høj grad gennem årene har insisteret på hinandens venskab på godt og ondt. Hun har ofte været bedre til det end jeg. Vores møde startede senere end forventet og kaffen fik derfor en lidt anden form. Sammen, hvis jeg selv skal sige det, er vi lidt bedre. Vi har det sjovt. Vi har et venskab, der er præget af at kunne fortælle hinanden det som I andre måske ville blive forarget over. De tanker og handlinger som jeg måske liige venter med at slå op på facebook. Hvad jeg virkelig værdsætter er, at sammen med hende ved jeg aldrig, hvad der sker. Så da jeg sad der og kiggede ned på min drink vidste jeg, at aftenen allerede var igang med at udvikle sig.

14448964_10153955200504607_4241002172132665300_n

vi blev enige om at gå videre og endte på champagnebar, men hvad gør man lige når man går fra sportstaske med flade sko til Champagnebar og jakkesæt…. Det er måske her vores forskelligheder begynder at sætte ind. For lad mig sige det som det er… jeg er ikke den, der altid lige har et glattejern i tasken eller den rigtige læbestift. Det har min veninde. Den dag idag er det mig stadig en gåde, hvordan hun gør det, men sagt af hende selv

” Det gør jo ikke nogen forskel – jeg ser ud som jeg gør, både i byen og til hverdag”

Hvilket i høj grad betyder, i praksis, at man sagtens kan barrikadere et, ud af to, toiletter for at transformere sig om til noget, der ligner man skal ud. Så stilletterne blev trukket op af sportstasken og makeuppen hevet frem. Vi er jo to jydske kvinder og der sparker vores, måske noget, jordnære tilgang til livet ind – Intet skal stå i vejen for en god fest. Det var starten på en aften, der endte med at jeg mødte en meget sød ung fyr i et lyskryds og fik et fantastisk kys, lige der, hvor Magasins lamper lyser op, som et vindue, der inviterer til eventyr og mennesker er på vej til den næste fest.

Den lørdag aften fik mig til at tænke over venskaber. I det hele taget har jeg i lang tid været optaget af relationer og hvad de skal kunne. Min veninde og jeg, vi ligner overhovedet ikke hinanden, vi har meget forskellige perspektiver, hun interessere sig for kreativitet, kunst, æstetik og ordenlighed. Jeg interesserer mig for trivsel, samtaler, udvikling af mennesker og sundhed.

Alligevel er jeg slet ikke i tvivl om hvad, der er vigtigt for mig i mine venskaber og hvad som går igen. Nemlig, at jeg hele tiden bliver udfordret på mine holdninger, værdier, tanker og så er de med til at løfte mig og jeg dem. Selv når jeg træder i spinaten. Det er de mennesker, som kan rumme fejlene, turde at give og tage, og grine. For, for helvede det er skørt nogle gange!

Jeg værdsætter alle de forskelligheder der er omkring mig og prøver virkelig at favne og lære hele tiden, selvom jeg ikke altid lykkes med det i en travl hverdag.

Jeg har venner som dette møde, der kender mig gennem flere år. Vi kan tale om de alvorlige ting, når man føler sig svigtet, står i et dilemma eller lige verbalt skal bruge en til at brække sig ud over for, at dagen bliver lidt bedre. Samtidig kan vi fortælle om vores drømme og håb. Dele det, som er vigtigt. De øjeblikke, der kræver nærvær og champagne.

De senere år er det gået op for mig, at jeg bevæger mig med folk, der sjældent ligner mig. Jeg har skype opkald flere gange om måneden med en god ven fra Malaysia, der har et smykkefirma. Vi taler om livet, vi lærer af hinanden, han spørger mig ofte om input til hans forretning, præsentationer osv. Jeg taler ofte med ham om valg jeg skal træffe.

Jeg har venner, der bruger al deres vågne tid på at være passioneret omkring, mad, finansering, dans. Nogle er akademikere, dansere, psykologer, ingenører, finansfolk, designere, personlige trænere og livsnydere. Nå ja- så er nogle af dem 23år og andre er 55år. Fælles for dem alle er, at de er sindsygt nysgerrige på livet og ingen af dem stiller sig tilfreds med “bare” at være. Hvilket i sig selv kan give anledning til frustrationer.

Hvad jeg synes er helt fantastisk er, at de har en høj grad af selvironi og selv om de er ambitiøse omkring, hvad de laver er ingen af dem for fine til, nogle gange at være med til at opføre sig fuldstændigt tosset og indgå i hverdagsidioti for, hvem har bestemt man ikke kan spise slik til morgenmad, drikke champagne på en mandag, danse hver dag og glemme tiden imens man mest af alt griner lidt af sig selv og sine egne krukkede antagelser om livet, læse højt og spise pizza,  være Holger, lave julefrokost med pålægskagemand som har tabt hovedet og mest af alt nyde hinandens forskelligheder.

 155884_481819718957_982059_n18860_241568355879_5510690_n10930895_10153371280544645_4960855148170399252_n 14225546_10153901705639607_3259537320157840567_n 14555736_10153959703774607_508963746_n 14585529_10153959701724607_314618181_n

Så da jeg lørdag nat passerede den her virkelig pæne mand i lyskrydset er jeg glad for, at min veninde ikke havde et problem med at lokke mig i fordærv, ved så pænt at henvise mig til at vende om og lige hilse på.

Det endte jo med et kys inden der blev grøn mand og faktisk også en date søndag aften, hvor jeg blev mindet om, at når man er på vej mod de 30 er man åbenbart så godt som døende – dinosaur!

Det kommer i næste blog…

Hvem bruger du din tid med og hvad værdsætter du ved dine relationer?

13479528_10153695528784607_1598618619_n