Amager Strand og min bare røv

Solen er over os.. Ja det er faktisk noget vi skal tale om. For det sker meget sjældent. Jeg bor så tæt på Amager Strand man kan komme. Hvilket er en gave – præcis den uge om året, hvor alle tonser rundt som udendørstosser og ligner nogle der aldrig tager hjem igen. Der taler jeg mest om alle de familier, der kommer med fuld solafskærmning, klapstole, grill, ekstra legetøj og eget stangstativ. Ja ja så er familien Danmark saftsuseme på stranden. Det er dem vel ondt.. Jeg synes jo også det er hyggeligt på stranden. Måske sjovest at betragte opsætningen og nedrivningen af strandprojekterne – jeg overvejer om disse turer kan være grund til de mange skilsmisser 🙂

13833467_10153783435394607_102099673_o

Selvom jeg synes dette er lidt sjovt, skal jeg da gerne være den første til at kaste et tæppe under armen og friskblandet saft for at nyde lidt havluft og solstråler på kroppen. Det var præcis, hvad mine to skønne veninder havde aftalt i torsdags; ret spontant.

Turen tog ligesom bare en anden drejning end jeg først lige havde tænkt.

Nudist på Amager Strand

For da min veninde mødte frisk op og proklamerede, at idag kørte hun altså nudiststilen, mest fordi hun altså ikke gad de der streger og den hvid numse man får når man bruger badetøj.. ja, så skulle jeg altså lige overveje det en ekstra gang. Først tænkte jeg: Hvilken nudist strand? Hvorefter hun, håbløst sukkende,  måtte fortælle mig, at området mellem bunker 2 og 3 er det bedste nudist område ( jeg har boet her i næsten to år og må indrømme, at lige den havde jeg altså ikke fanget).

13839761_10153783435504607_1986470197_o

Da jeg ligesom var blevet retmæssigt informeret i nudistområderne, så var det jo bare at komme afsted. Jeg havde altså taget badetøj på, da jeg kunne mærke, at jeg ligesom ikke havde indstillet mig mentalt på den pludselige kropslige frihed. Sagt på en anden måde. Jeg tror bare ikke jeg var mentalt indstillet på at møde nogle jeg kendte, mens jeg lå med min bare røv på Amager Strand.

Så der lå vi, mig topløs ( det gør jeg altså for det meste) og min veninde splitter Hans Jørgen. Det er som sådan ikke noget jeg har et problem med. Da jeg alligevel så et par fnise lidt, da de gik forbi fik det mig til at tænke.

Hvad er der med det her nøgenhed, der kan få granvoksne mennesker til at føle lyst og skam på rekordtid? Hvad er det, der er så vildt ved det nok mest naturlige i verden lige efter mad og drikke?

Selv er jeg opdraget frisindet, ihvertfald når det gælder kroppen. Jeg kan ikke huske tilbage på nogen tidspunkter, hvor kroppen ikke var en naturlig del af hverdagen. Kroppen var der bare, man skulle ikke føle noget bestemt omkring den. Nøgenhed var ikke en særlig begivenhed.

Det gjorde mig nysgerrig og vi kom alle tre til at tale om, hvad der var ved nøgenhed, der gør det så sårbart. Hvad gør at man ikke bare kan hoppe på cyklen nøgen på arbejde hvis det er godt vejr?

Altså lige ud over det faktum, at nogle arbejder med børn og jeg stadig ikke har lyst til i lyskrydset at møde Hanne fra regnskab

( Vores regnskabskvinde hedder altså ikke Hanne, men lad os nu antage hun gør).

Selv har jeg altid haft et ret afslappet forhold til det at være nøgen. Altså… let´s face it..  det er jo ikke en storslået begivenhed.. jojo måske hvis jeg stødte på ham her:

ld22

Daniel Louisy

Selv der – er der dog langt til, at jeg ville føle, at det var noget jeg skulle fremhæve som værende skelsættende i livet. For lad os nu lige være ærlige, det er jo set før. Det er jo ikke sådan man kigger og bliver væltet bagover og udbryder nej har du også sådan en! (der mener jeg selvfølgelig navlen) :D.

Jeg indrømmer da gerne, at jeg nok er rimelig frisindet når det kommer til kroppen, men come on. det er sku da lidt sjovt, at man som voksen stadig fniser, når man ser en uskyldig bar røv ligge der på Amager Strand. Så er det altså ikke mere vovet er min påstand.

Jeg tænker at, hvis vi alle sammen turde være lidt mere afslappet omkring vores kroppe og kropslighed, så ville folk lære noget mere om sig selv. Det handler ikke om sex eller seksualitet men at være kropslig. Bruge kroppen, mærke hvad der sker i din krop.. Som min kære yogainstruktør sagde:

Mærk hvad der sker i din krop uden at dømme- bare mærk

Det tror jeg kunne hjælpe mange til ikke at være så forskrækket over, hvad der sker fra halsen og ned. Vi siger vi har travlt og render rundt hovedløse. Jeg vil i højere grad påstå, at vi måske er kropsløse. For jeg har mødt mennesker, der aldrig har turde mærke sig selv. Det eneste der sker er, at det vi ikke kender bliver farligt og anderledes. Så man kan grine af det der med at ligge med røven bar på Amager Strand, men sådan nogle små ting tror jeg ville gøre en forskel, når vi ser på, hvor snærvert synet i Danmark er på kroppen og idealet.

Jeg synes ikke vi skal hylde nøgenhed eller gemme den væk. Den skal bare være en naturlig del af hverdagen. Jeg synes stadigvæk at dette foto projekt er supersejt. Det viser nemlig helt naturligt hverdagen og nøgenhed kombineret.

dI8lHqDQ3A

 

https://thenuproject.com/recent

Så vil jeg altså stadigvæk engang imellem tage en dukkert splitter ragende Hans Jørgen, men jeg tror alligevel, at jeg gemmer det til de dage, hvor stranden ikke forveksles med Nørreport station og hvor familier ikke spiller stangtennis lige ved siden af.

Sushi og bramfri snak

Vi endte aftenen med sushi ved stranden og bramfri snak om livet på godt og ondt. Det er noget jeg synes er helt særligt og befriende ved de her kvinder. Vi kan tale om alt på godt og ondt. Intet bliver pakket ind og jeg er ikke helt klar over hvem af os, der er mest tossede men det er da dejligt, at vi alle bare kan være ærlige; også selvom det ikke er passende… og det er det sjældent.

13836035_10153783467589607_1821336719_o13839744_10153783467644607_1870299366_o

13833193_10153783467544607_470935908_o 13844311_10153783467654607_1798751251_o

13835867_10153783647424607_477014863_o

Let it go 

For mig handler det ikke om at slippe noget fri, men at udforske kroppen i bevægelse tillade sig, at  kropslighed og frihed er en helt naturlig del af livet. Så nøgen yoga here we go… Nårh ja der er jo nogen sindsyge mennesker, der skal prøve det. Jeg håber dog stadig at Hanne fra regnskab snupper et andet hold! Loven siger trods alt ikke noget om, at det er ulovligt at være nøgen i Danmark medmindre andre finder det upassende og stødende! haha.. Jeg ved ikke om nøgen Yoga er i den kategori men who gives a fuck.. Vi lever jo kun en gang.

2009-12-29---Maria-280-2-edit-web

Billedet er taget i 2009 af Simon Falentin Olesen, der ejer byflou.com.

Så dengang var jeg også helt okay med min krop og det at være nøgen. Det var vidst i samme tidsrum jeg stillede op til bodypaint.

Hvordan har du det med nøgenhed?

En nøgen, ærlig og frisindet hilsen fra mig..

13479528_10153695528784607_1598618619_n

Hvis du tror, du bliver lykkelig af at være tynd – tager du fejl!

Gener_goer_en_forskel_0

(www.samvirke.dk)

Jeg har alle dage været hende den spinkle pige.. Fra jeg var helt lille, har jeg været det andre ser som petit.

Det man læser om i bladene, man skal være. Den der str. 34 som man kan klemme sig ned i. Jeg har igennem min ungdom og også først i 20’erne hørt sætninger som “Hvor er du heldig, at du er tynd”. Senere fra mænd er sætninger som ” Du må træne meget med sådan en veldrejet krop” også dukket op.

Veldrejet.. Hmm.. Hvad fanden betyder det…

Mange gange har jeg hørt kvinder i min omgangskreds ytre sig som om, at “vi tynde” må opleve en særlig form for lykke, på baggrund af den måde vi ser ud på.

Jeg underkender da heller ikke, at det kan være befriende ikke at skulle tænke på om min kjole skjuler mine brede arme. Eller være bange for om min mave buler ud.

Der er bare lige et par punkter der bliver overset her.

1. Der er lige så mange stereotyper og fordomme forbundet med at være tynd som at være tyk; 

Som skrevet ovenfor er der en usagt regel om, at tynde må da være lykkelige og dermed ment, at lykken åbenbart er nået, når man kan jo skrue sin krop ned i al slags tøj..

Så vil jeg bare informere om, at når man som tynd står i omklædningsrummet, og prøver den der kjole som Kim Kardashian helt sikkert ville ha´lignet en million i. Skal du bare vide, at det er på det tidspunkt, at man bliver mindet om at stoffet, der hænger foran på overkroppen ikke er lavet til ekstra lommer. Det er lavet til de der bryster, som nogen andre end sådan nogle som mig har. Så der står man og tænker hvem fanden stjal mine !! ( Hertil skal sige jeg ikke engang har fået børn endnu, så den undskyldning kan jeg ikke svinge ud.) Til gengæld har det fået mig til at tænke på, hvordan jeg nu ikke bare kan glæde mig til mine ikke eksisterende bryster. Men ikke eksisterende bryster, der ser kronisk bedrøvet ud fordi de kigger nedad!

En eksempel er de der enormt flotte A-formet kjoler… Ja dem kan jeg uden tvivl få på.

Så ligner jeg noglelunde Luna som herimagescaler

(www.dr.dk) 

Summa summarum: Det er ikke nemmere at være tynd end tyk. Det er bare nogle andre ting, vi skal tænke over. Samtidig med at jeg stadig skal vise ID, forklare hvorfor jeg ikke kører på børnebillet og stadig hører sætningen; Hvordan kan du være så moden, du ser så ung ud..

 

2. Jeg er ikke sundere, fordi jeg er tynd end tyk; 

Jeg er kronisk sulten… Mine forældre sparede penge da jeg flyttede hjemmefra. Det var ikke kun pga. tøj, sko og bøger… Men fordi jeg bogstaveligt talt tømte deres køleskab. Jeg spiser seks gange om dagen og kan godt få en “nær dødsoplevelse” hvis jeg ikke kan få min mad.. Jeg er bare et bedre menneske, når jeg har spist. Det afføder også nogle gange krisesituationer, hvor jeg ender ud i den der “snickers reklame”.

Ja.. det kræver lige så meget vijlestyrke for mig at skulle ned at træne og jeg nyder ikke at sidde på min cykel i regnvejr. Så hvis man skal være sund, skal man bevæge sig. Det kræver nogle gange en ekstra påmindelse om, hvorfor man havde besluttet sig for at Crossfit kl 6.00 fredag morgen var en skide god ide.

og til sidst… Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt sætningen ” Jamen ta´da bare en til.. Du kan tåle det”. Tåle hvad tænker jeg? At jeg ufortrødent bare kan hælde litervis af sukker i min krop uden konsekvenser?.. arhh det kan godt være det ikke kan ses.. meen det kan altså mærkes!

3. Lykke handler ikke om, hvordan vi faktisk ser ud.

Lykken handler om hvad vi tænker om os selv og andre. Det handler om positive emotioner – også kaldet følelser. Om at kunne skabe mening i sit liv og have nære, gode relationer. Det handler om at være engageret og nogle gange gøre noget, der rækker ud over os selv.

Så vælger du, at tro på vores lykke kun er opretholdt af, hvordan du ser ud tager du fejl, og du går ned af en vej der aldrig ender. Samtidig misser du alle de skønne øjeblikke, der er lige rundt om dig. Hvori der er varme, nærhed, grin og lidt akavethed. Lige der hvor vi bare er de mennesker vi er.

Hvor det ikke handler om, hvad du ser hos dig selv, men hvad du mærker.    

Vær stolt af det du har. Hvis der er noget du er grundlæggende utilfreds med så undersøg, hvad der gør dig utilfreds og hvordan du ændre det!

13480513_10153696877139607_540444853_n

Her mig, den spinkle, i søndagslook med smækbuksen, ingen makeup og – to store kaffepletter, der ramte stængerne istedet for læberne. (Man kan ikke være heldig hver gang). Som du kan se har jeg anskaffet mig en selfiestang. Meget mod min vilje. Den kan nu noget særligt. Det må du høre om i et andet indlæg!

13479528_10153695528784607_1598618619_n