Kan man gå i andres sko? Om at finde sig selv uden at ha´været væk

14303826_10153894934699607_1874580845_o

Dansen forførte mig og til musikkens bankende rytme og mine vilde bevægelser mærkede jeg det uundgåelige. Den totale hengivelse. Det at være tilstede blandt andre, der også bare var sig selv som de nu var – helt deres egen. Det er præcis en måned siden jeg stod til den her fødselsdagsfest, hvor jeg kun kendte fødselaren. Det skal jo ikke hindre en god fest. Det skal jeg da love for det blev! Der blev danset vildt, havde de vildeste, skønneste samtaler med søde mennesker, der turde dele ud af det sårbare, ærlige, sjove, filosofiske og der under en dans tog jeg mig selv i at tænke: Jeg kan sku virkelig godt lide mig selv-  lige her, nu som hende her, der står i den knald orange halvfjerdser kjole med blomster på og de gule højhælede.

Tanken gav mig samtidig en reflektion, der har gået og rumsteret.. Ikke kun denne måned, men måske er den blevet mere fremtræden.

For hvordan finder man sig selv uden at ha´været væk?

Måske blev oplevelsen forstærket af det klassiske møde… Midt i Netto på vej ind for at købe bananer og rugbrød møder jeg min ekskæreste som jeg ikke har mødt i flere år. Det var der som sådan ikke noget i. Der er selvfølgelig altid den korte klassiske akavethed, når man lige skal finde hinanden igen igennem smalltalks og høfligheder, men i virkeligheden synes jeg han er et skønt menneske; vi passede bare ikke rigtig sammen. Alligevel bliver man på meget kort tid kastet ind i en situation, hvor jeg blev konfronteret med det ret naturlige. At du står over for et menneske, der engang var din bedste ven, en der kendte dig ind til marv og ben, for pludselig at få af vide: du ligner dig selv og samtidig føle, at du måske ikke i særlig høj grad er den, du var engang.

Jeg ved ikke om du nogle gang har brugt det udtryk, men i hvert fald hører jeg mange, der bruger udtrykket: Jeg skal lige finde mig selv..

Undskyld- men hvor leder vi ? Er det ligesom den lille prins, hvor vi ser, hvad vi vil se?

images

Er vi blevet væk? eller er selvudvikling lidt ligesom at lede efter sine briller mens de er i håret- lidt ude af perspektiv?

For hvad leder vi egentlig efter når vi prøver at finde os selv?

Der er lavet lange studier over, hvad personlighed er og der er stadig diskutioner, hvor forskere står i hver sit hjørne uden at blive enige i, hvad vi som mennesker er.

I skrivende stund overhørte jeg to studerende, der forbereder spørgsmål til en jobsamtale. Den ene spørger ” What makes you special?” svaret var ” I don´t know – I am not uniq” ..

Måske er det ikke så langt fra virkeligheden. Måske er vi ikke særlige unikke, måske er vi faktisk bare ganske almindelige. Det unikke ligger måske mere i om du tør lade andre være som de gerne vil være, og om du er modige nok til at fortælle den historie, der ligger tættest på den du gerne vil være.

Jeg har flere gange prøvet at møde folk, hvor jeg først egentlig først ikke brød mig om dem. Ved tilfælde er jeg senere blevet nød til at forholde mig til dem igen og pludselig forstod jeg deres historie, deres mission.

images-1

http://quotesgram.com/walking-in-others-shoes-quotes/

Jeg er nok kommet frem til, at jeg i hvert fald stadig holder af at arbejde med udvikling af mennesker. Om ikke andet for, at få dem til at fortælle den historie som de ikke selv har oplevet før.Den de har sat på skohylden for en stund.

Det er også det jeg minder mig selv om. Samler de situationer op, hvor i særlig grad holder af mig selv. Ser ned og holder øje med, hvad sko jeg har på. For nogle gange tror jeg på, at man skal gå i sine egne sko mange gange før man kan mærke, at den eneste der dømmer er den, der har dine sko på..

Hvilke sko går du i og hvilken historie følger med?

13479528_10153695528784607_1598618619_n

 

Vi fucker alle up… Så gør det med stil!

14375277_10153918654364607_1348884975_o

Lørdag morgen… som alle andre. Jeg havde været ude at handle tidligt til morgenmad og lidt ting, som jeg skulle bruge til et tango event senere på dagen. Jeg bliver pludselig ringet op af min chef, fra et kaffested jeg også arbejder. “Maria, har du ikke set du skulle på vagt? Der er ikke nogle, der har åbnet butikken” FUCK!!! Det er bare ikke okay. Jeg har været så optaget af mit nye arbejde, at jeg ikke har fået fulgt ordenligt op på mine vagter det gamle sted. Der var ikke noget at gøre. Det var min skyld at to timers omsætning var tabt og gæster ikke fik deres morgenkaffe. Det er noget lort og jeg havde ikke mulighed for at gøre det om!

Faktum er bare, det var en fejl.. Vi laver dem alle. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt men sket er sket. Det fik mig til, at tænke over, hvordan jeg vælger mine kampe overfor andre.

For virkeligheden er bare den, at der ikke er gode og dårlige mennesker. (altså nu taler jeg om sunde, raske, glæde mennesker ) Vi møder nye mennesker og skal forholde os til, når mennesker vi kender gør noget andet end de plejer. Der er mennesker (som mig idag), der bare ikke er opmærksom. Gør det mig til et dårligt menneske? Måske en rigtig dårlig medarbejder i dag, men dårligt menneske nok ikke. Ofte bliver det bare sådan, at vi dømmer hinanden på enkeltstående ting vi oplever. Det er bare sjældent hele historien. Der er mange ting jeg gerne ville være bedre til.

Jeg får ikke ringet nok til min lillebror, jeg ser ikke mine forældre jævnligt, jeg får ikke læst alle mine ting til studie og jeg kan ikke huske menneskers fødselsdag selvom det er vigtigt for dem, men okay mine forældre kan heller ikke huske min hver gang, så det hjælper lidt.

 Nogle gange kan jeg selv være optaget af hvad der ikke blev gjort, sagt eller generelt udtrykt. Måske skulle jeg hellere ha´været nysgerrig på, hvad der også skete.

Jeg ser mennesker, som øver sig, som prøver at gøre noget anderledes. Det er altså bare forbundet med at lave fejl.. Det at lave fejl er med til, at vi lærer.

SÅ hvis vi skal fuck it up.. Så gør det da med stil.

I sådan en grad at man kan se og mærke at du trods alt er i gang med at øve dig! Hvis man bare gør det en lille smule, kan det jo gå hen og se ud som om du bare sjusker og ikke prøver. Så hvis vi skal øve os.. Så gør det fulgt ud. Det har også den sideeffekt at andre øver sig og gør sig mere umage næste gang. Så måske vi skulle blive bedre til at sige når vi er igang med at øve os. Samtidig kan vi jo hjælpe hinanden når vi fejler. For fejl betyder altså ikke at man skal gå over og skamme sig… jo nogle gange.. men vigtigst: at vi kommer tilbage igen, prøver en gang mere og bliver bedre. Husk så at andre både kan hjælpe dig med at blive bedre eller dårligere. Så vælg dit team med omhu…

Så må du jo spørge dig selv er du igang med at øve dig eller om du blot sjusker?

Hvad øver du dig på og hvor kunne du med fordel holde op med at sjuske?

Så synes jeg samtidig man lige skal huske på, hvad man egentlig vil huske om sig selv og andre.. lige der hvor ting betyder mest; Når man blir gammel..

Ida Corr´s fortolkning af Peter A.G´s: Når jeg bliver gammel

 

13479528_10153695528784607_1598618619_n

 

 

Nærvær, McDonald´s og Bon Iver

Jeg så ind i et par øjne, der rummede det vildeste nærvær, en nysgerrighed og sårbarhed. Lige der midt på McDonald´s.

Dagen var egentlig startet som de fleste, men sluttede som de færreste. Jeg var startet med at lave den obligatoriske, hånd vs. alarm, udstrækning. Den bevægelse med armen, hvor man tror, at hvis jeg trykker sindsygt hurtigt på snooze funktionen, så har jeg næsten vundet over alarmen. Den har jo nærmest ikke ringet og med god samvittighed kan man sove ufortrødent videre. Mindst fem minutter længere… Eller 55 minutter for mit vedkomne.. Okay, måske ringer mit vækkeur en kende tideligt, for jeg var stadig ikke for sent på den til job.

Jobbet gik fantastisk.. Faktisk er det et af de job, hvor jeg glemmer at svare på private beskeder, fordi jeg synes det er sindsygt spændende at være på arbejde, det er meningsfyldt. Det var dog en lang dag med mange indtryk og efter forskellige små møder, lidt overblik over information, udvikling af koncept, 30 min i frokostpausen, hvor samtaleemnet var børn, babyer og katte, rådgivningssamtaler med brugere, afsendelse af timeregistrering og opsamling af de frivilliges samtaler… Ja så må jeg sku indrømme at dagen var vinget af da jeg nåede kl. 21.00.

14045474_10153839040734607_535593638_o

Egentlig skulle den ha´stået på tango, men for en gangs skyld kunne jeg faktisk ikke rumme tanken om at skulle være på. Så jeg skippede det, slukkede lyset og forlod rådgivningen med min sportstaske på skulderen i en lidt træt tilstand, der, hvor andre godt måtte bære mig hjem.

Jeg stod på cyklen og med en overvældende følelse af ugidelighed, ramte jeg det sted, som jeg normalt hader, som giver mig tics og starter alle alarmer. McDonald´s.. Jeg må bare erkende det; selv engle bliver fristet :D.

Efter at have spist mine chilli cheese toppe orkede jeg ikke at rejse mig, så mens jeg sad og brugte et par minutter på facebook, og jeg inde i mit hoved gentog sætningen “så gå dog hjem” skete der noget vildt.

Mine høretelefoner var stadig placeret i mine øre, mine øjne var rettet mod telefonen, alligevel ænsede jeg ud af øjenkrogen en skikelse, der kom tættere på mig. Jeg fornemmede hvordan vedkommende satte sig blidt på stolen, som ville man undgå at vække en der sov. En stor kontrast til McDonalds, der summer og skærer i ørene uden noget, der absorberer lyden.

Jeg bemærkede det var en mand og jeg må indrømme, at jeg prøvede at undgå kontakt i første omgang. Var bare træt og gad ikke at skulle være hyggelig og høflig. Så jeg lod mit blik stirre i telefonen i håbet om, at uopmærksomhed over tid ville være til min fordel.

Der tog jeg så fejl….

Da jeg kiggede op, så jeg direkte ind i et par øjne, der rummede det vildeste nærvær, en nysgerrighed og sårbarhed. Lige der midt på McDonald´s. Han forklarede på engelsk, at han havde set mig ude fra og så, hvordan jeg sad i min egen verden. Ærligt.. Så synes jeg han virkede lidt pudsig. jeg lod tvivlen komme ham til gode og spurgte, hvor han var fra. Finland, på rejse rundt.

Vi talte om nogle ting frem og tilbage. Lige der var jeg blevet zoomet ind på et menneske, der for en stund bare var. Han blev på et tidspunkt rørt over en historie han fortalte og takkede for snakken, tog sin rygsæk og forlod McDonalds som han ankom, skrøbelig, ærlig og nysgerrig. På under 10 minutter have jeg den vildeste oplevelse af nærvær.

Jeg rejste mig, smed min papirspose ud i skraldespanden og bemærkede først nu to uge fyre sidde og smågrine af hans adfærd, de havde tydeligvis fulgt hans ankomst og afgang. Der måtte jeg bare selv smile for hold kæft, hvor var den oplevelse mærkelig. Jeg besluttede mig for at et menneske, der kan starte eftertænksomhed i mig midt på McDonalds er noget særligt uanset om han var lidt på afveje i livet eller ikke er som folk er flest.

Da jeg kom ud på Kongens Nytorv sad en mand med sin sovepose og lidt oppakning (min tanke var at han var hjemløs). Jeg spurgte ham om han var okay. Han svarede ja, for han kiggede op op himlen. Da han talte engelsk spurgte jeg ham hvor han var fra. Han svar var: jeg ved det ikke, måske Italien. Han forklarede han havde rejst meget og prøvede at finde et arbejde. Hvad jeg blev mest fascineret af var hans svar da jeg spurgte ham, hvad han synes, der havde været bedst på sine rejser. ” hmmm .. Everything..”

Jeg forstod det ikke .. så helt nysgerrigt spørger jeg selvfølgelig igen, hvad han mener. “Everything is fantastic.. It´s life.. like now. Så lige der blev de små ting vigtige.

Jeg sagde farvel, men jeg var kun nået to lyskryds væk da jeg blev stoppet af en smuk mand, der skulle spørge om vej til metroen. Jeg guidede ( det lå jo 400m væk) og mens jeg trampede i pedalerne, mødtes vore blikke to gange yderligere blot for at bekræfte, at den anden stadig viste interesse.

Så jeg tog en rask beslutning. Vendte jernhesten 180 grader, kørte overfor rødt, indhentede den smukke mand for at fortælle ham, at han var pæn. Ingen intention, ingen forventning, blot med ønsket om at give en anden, hvad jeg lige selv havde oplevet; Nærvær.

Vi skiltes og min krop var fyldt med en stemning af ferie, sikkert en blanding af lidt lun luft, det røde skær fra krydset, men også fordi nogle tog sig tid til bare at være.. bare at opleve noget for en kort stund. Sådan gik det til, at jeg cyklede gennem København med Bon Iver i ørene, så den rute, der er så velkendt med andre øjne. Med øjne hvor jeg mærkede hvad, der skete og pludselig var der liv, hvor jeg aldrig havde bemærket. Derfor var jeg nok ekstra tålmodig, da to mænd, fulde, i cykeltaxi skulle flirte med en gående kvinde op af knippelsbro og jeg derfor ikke kunne passere.

14060313_10153838832494607_392577451_o

Det var pludselig ikke så vigtigt, men fik mig til at smile.

14045504_10153838832459607_1058734479_o

Jeg stod i stedet af og nød den udsigt jeg stadig nyder. Det sted i København hvor larm og stilhed mødes på en og samme tid. Hvor der er plads til hverdagsreflektion og nærvær.

14012679_10153838832649607_859923374_o

Sådan gik det til, at en dag startede som de fleste og sluttede som de færreste. Jeg så sårbarheden i øjnene fra den mand, der delte sin historie på McDonalds. Den rejsende som jeg aldrig fandt ud af om var ude af forstand eller fuld af den, og de blikke der mødtes uden intention blot med anerkendelse af, at du er set, du har værdi. Det var et eksempel på den dag jeg holder så meget af hver dag. Velvidende at opmærksomhed er med til at skille hverdagen fra hinanden og næste tirsdag bare er tirsdag, men kan være lige så værdifuld som idag…

Her er en sang jeg ofte har i ørene på vej hjem når jeg skal mærke de tanker, der kræver en lille opmærksomhed:

Hvem taler du med når du skal se tingene i et andet lys og hvad retter du din opmærksomhed mod?

13479528_10153695528784607_1598618619_n

 

Amager Strand og min bare røv

Solen er over os.. Ja det er faktisk noget vi skal tale om. For det sker meget sjældent. Jeg bor så tæt på Amager Strand man kan komme. Hvilket er en gave – præcis den uge om året, hvor alle tonser rundt som udendørstosser og ligner nogle der aldrig tager hjem igen. Der taler jeg mest om alle de familier, der kommer med fuld solafskærmning, klapstole, grill, ekstra legetøj og eget stangstativ. Ja ja så er familien Danmark saftsuseme på stranden. Det er dem vel ondt.. Jeg synes jo også det er hyggeligt på stranden. Måske sjovest at betragte opsætningen og nedrivningen af strandprojekterne – jeg overvejer om disse turer kan være grund til de mange skilsmisser 🙂

13833467_10153783435394607_102099673_o

Selvom jeg synes dette er lidt sjovt, skal jeg da gerne være den første til at kaste et tæppe under armen og friskblandet saft for at nyde lidt havluft og solstråler på kroppen. Det var præcis, hvad mine to skønne veninder havde aftalt i torsdags; ret spontant.

Turen tog ligesom bare en anden drejning end jeg først lige havde tænkt.

Nudist på Amager Strand

For da min veninde mødte frisk op og proklamerede, at idag kørte hun altså nudiststilen, mest fordi hun altså ikke gad de der streger og den hvid numse man får når man bruger badetøj.. ja, så skulle jeg altså lige overveje det en ekstra gang. Først tænkte jeg: Hvilken nudist strand? Hvorefter hun, håbløst sukkende,  måtte fortælle mig, at området mellem bunker 2 og 3 er det bedste nudist område ( jeg har boet her i næsten to år og må indrømme, at lige den havde jeg altså ikke fanget).

13839761_10153783435504607_1986470197_o

Da jeg ligesom var blevet retmæssigt informeret i nudistområderne, så var det jo bare at komme afsted. Jeg havde altså taget badetøj på, da jeg kunne mærke, at jeg ligesom ikke havde indstillet mig mentalt på den pludselige kropslige frihed. Sagt på en anden måde. Jeg tror bare ikke jeg var mentalt indstillet på at møde nogle jeg kendte, mens jeg lå med min bare røv på Amager Strand.

Så der lå vi, mig topløs ( det gør jeg altså for det meste) og min veninde splitter Hans Jørgen. Det er som sådan ikke noget jeg har et problem med. Da jeg alligevel så et par fnise lidt, da de gik forbi fik det mig til at tænke.

Hvad er der med det her nøgenhed, der kan få granvoksne mennesker til at føle lyst og skam på rekordtid? Hvad er det, der er så vildt ved det nok mest naturlige i verden lige efter mad og drikke?

Selv er jeg opdraget frisindet, ihvertfald når det gælder kroppen. Jeg kan ikke huske tilbage på nogen tidspunkter, hvor kroppen ikke var en naturlig del af hverdagen. Kroppen var der bare, man skulle ikke føle noget bestemt omkring den. Nøgenhed var ikke en særlig begivenhed.

Det gjorde mig nysgerrig og vi kom alle tre til at tale om, hvad der var ved nøgenhed, der gør det så sårbart. Hvad gør at man ikke bare kan hoppe på cyklen nøgen på arbejde hvis det er godt vejr?

Altså lige ud over det faktum, at nogle arbejder med børn og jeg stadig ikke har lyst til i lyskrydset at møde Hanne fra regnskab

( Vores regnskabskvinde hedder altså ikke Hanne, men lad os nu antage hun gør).

Selv har jeg altid haft et ret afslappet forhold til det at være nøgen. Altså… let´s face it..  det er jo ikke en storslået begivenhed.. jojo måske hvis jeg stødte på ham her:

ld22

Daniel Louisy

Selv der – er der dog langt til, at jeg ville føle, at det var noget jeg skulle fremhæve som værende skelsættende i livet. For lad os nu lige være ærlige, det er jo set før. Det er jo ikke sådan man kigger og bliver væltet bagover og udbryder nej har du også sådan en! (der mener jeg selvfølgelig navlen) :D.

Jeg indrømmer da gerne, at jeg nok er rimelig frisindet når det kommer til kroppen, men come on. det er sku da lidt sjovt, at man som voksen stadig fniser, når man ser en uskyldig bar røv ligge der på Amager Strand. Så er det altså ikke mere vovet er min påstand.

Jeg tænker at, hvis vi alle sammen turde være lidt mere afslappet omkring vores kroppe og kropslighed, så ville folk lære noget mere om sig selv. Det handler ikke om sex eller seksualitet men at være kropslig. Bruge kroppen, mærke hvad der sker i din krop.. Som min kære yogainstruktør sagde:

Mærk hvad der sker i din krop uden at dømme- bare mærk

Det tror jeg kunne hjælpe mange til ikke at være så forskrækket over, hvad der sker fra halsen og ned. Vi siger vi har travlt og render rundt hovedløse. Jeg vil i højere grad påstå, at vi måske er kropsløse. For jeg har mødt mennesker, der aldrig har turde mærke sig selv. Det eneste der sker er, at det vi ikke kender bliver farligt og anderledes. Så man kan grine af det der med at ligge med røven bar på Amager Strand, men sådan nogle små ting tror jeg ville gøre en forskel, når vi ser på, hvor snærvert synet i Danmark er på kroppen og idealet.

Jeg synes ikke vi skal hylde nøgenhed eller gemme den væk. Den skal bare være en naturlig del af hverdagen. Jeg synes stadigvæk at dette foto projekt er supersejt. Det viser nemlig helt naturligt hverdagen og nøgenhed kombineret.

dI8lHqDQ3A

 

https://thenuproject.com/recent

Så vil jeg altså stadigvæk engang imellem tage en dukkert splitter ragende Hans Jørgen, men jeg tror alligevel, at jeg gemmer det til de dage, hvor stranden ikke forveksles med Nørreport station og hvor familier ikke spiller stangtennis lige ved siden af.

Sushi og bramfri snak

Vi endte aftenen med sushi ved stranden og bramfri snak om livet på godt og ondt. Det er noget jeg synes er helt særligt og befriende ved de her kvinder. Vi kan tale om alt på godt og ondt. Intet bliver pakket ind og jeg er ikke helt klar over hvem af os, der er mest tossede men det er da dejligt, at vi alle bare kan være ærlige; også selvom det ikke er passende… og det er det sjældent.

13836035_10153783467589607_1821336719_o13839744_10153783467644607_1870299366_o

13833193_10153783467544607_470935908_o 13844311_10153783467654607_1798751251_o

13835867_10153783647424607_477014863_o

Let it go 

For mig handler det ikke om at slippe noget fri, men at udforske kroppen i bevægelse tillade sig, at  kropslighed og frihed er en helt naturlig del af livet. Så nøgen yoga here we go… Nårh ja der er jo nogen sindsyge mennesker, der skal prøve det. Jeg håber dog stadig at Hanne fra regnskab snupper et andet hold! Loven siger trods alt ikke noget om, at det er ulovligt at være nøgen i Danmark medmindre andre finder det upassende og stødende! haha.. Jeg ved ikke om nøgen Yoga er i den kategori men who gives a fuck.. Vi lever jo kun en gang.

2009-12-29---Maria-280-2-edit-web

Billedet er taget i 2009 af Simon Falentin Olesen, der ejer byflou.com.

Så dengang var jeg også helt okay med min krop og det at være nøgen. Det var vidst i samme tidsrum jeg stillede op til bodypaint.

Hvordan har du det med nøgenhed?

En nøgen, ærlig og frisindet hilsen fra mig..

13479528_10153695528784607_1598618619_n

Er du sur? SUR. Jeg er fucking ikke sur. “JEG ER RASENDE”… – og andre morgener

 13523752_10153714536469607_113151297_o

Kender du de morgener, hvor kaffen bare ikk´virker? Der hvor du cirkelsparker dynen og du håber på, at du møder et uanstændigt menneske, der med glæde i stemmen, på arbejde, stiller det spørgsmål, der starter en glødende vulkan i din krop, før kl. 09.00 om morgenen, ” Er du sur?” .. Hvorefter du inde i hovedet udspiller scenen, hvor du let og elegant sætter din to-go kaffekop og giver et elegant frontspark i maven, så vedkommende bukker sammen med deres kaffe rendende ned af buksebenene. Du retter på frisuren og sætter dig ned med en let kommentar  – Jeg er fucking ikke sur. “JEG ER RASENDE”.

Selvfølgelig er situationen den, at du stadig ligger i din seng. Vækkeuret har lige ringet og du har en af de morgener, hvor du på uforklarlig vis bare er pisse morgensur.

Hvis ikke du har oplevet det … Så er det nok bare mig! Jeg har få dage, hvor jeg bare er sur.. altså uden grund. mest af alt har jeg denne følelse resten af dagen….

giphy

Hvem gider at have den sure sild som kollega? Svaret er ingen!

Jeg indrømmer det, jeg har nogle morgener smilet meget kunstigt og håbet på, at jeg ikke skulle vise ægte glæde før efter to ekstra kopper kaffe. faktum er også bare, at ingen gider at have den sure sild som kollega. Faktisk syntes jeg det er mega træls..

Jahh TRÆLS. Jeg er fra Jylland.

For i virkeligheden er jeg ofte ret glad, og når der nu ikke er nogen der har sprunget mig over i køen, ringet i vildskab for at komme foran på cykelstien eller givet mig dårlig service når jeg bestiller min kaffe – ja, så er der vel ikke nogen rigtig god grund til at starte med at tage sorgerne på forskud og være sur.

Så hvad stiller man op med det citronfjæs? 

For at det ikke skal være løgn synes jeg også sure, bitre morgenmennesker er lidt op ad bakke. Så derfor har jeg valgt at se nærmere på, hvordan jeg kan gøre alt for, at min morgen bliver lidt bedre selvom, den nogle gange starter trægt.

For at være et rart og mildt mennesker starter jeg altid med:

  1. At vågne mindst 1,5 – 2 timer før, at jeg skal møde andre mennesker ( ja det er tidligt, men jeg skylder menneskeheden det).
  2. At vågne til en lyd, der er til at holde ud som jeg vågner af ( Er lidt døv – til gengæld mega smart når man skal sove).
  3. At Gå i bad.. og spise morgenmad ( ikke samtidigt, det fordre ikke humøret).
  4. Ser noget sjovt, hører god musik eller hører noget man griner af (deri indgår meget sjældent nyheder – da nyheder åbenbart er blevet en dårligdomsportal).
  5. Sidst men ikke mindst – beslut dig for, hvorfor det bliver en god dag og hvad du glæder dig til.

 

Hvis ingen af ovenstående virker kan man altid prøve et sidste desperat forsøg, hvor man ser sig selv i spejlet,  har armene oppe over hovedet, laver et meget forceret smil og danser numsedans!

 victoria-justice-smile-dance1

I den lidt mere seriøse ende kan det være en god ide at stille dig selv spørgsmålene:

Hvilket humør har jeg, lige nu? Hvad føler jeg? Hvorfor mon? 

Hvad er jeg optaget af – Lige nu og generelt? Hvordan påvirker det mit humør?

Hvordan er mit kropssprog? Stresset, rolig, imødekommende, sur eller engageret? 

Hvilke signaler sender jeg?  (Brun & Ejsing, 2011) 

På den måde lærer vi os selv at kende og bliver bedre til, at forstå når vi opfører os krop umuligt. Måske er du så heldig, at du redder andre fra at have en dårlig dag, når du ikke hælder mundlort ud til det første forsvarsløse menneske, der ligesom dig bare lige mangler en kop kaffe!

SÅ giv den gas – hør HAPPY for fuld blæs eller Metallica – hvad der end varmer dit hjerte ( Hvis naboerne spørger er det ikk´mit forslag).

Nyd dagen og beslut dig for det. Glæder kommer og går, men det er DIG der bestemmer, om du handler på den følelse DU har. Go´dag.

13518093_10153714750954607_1425896979_o

Øvelse gør mester

13479528_10153695528784607_1598618619_n

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Older posts