Er du sur? SUR. Jeg er fucking ikke sur. “JEG ER RASENDE”… – og andre morgener

 13523752_10153714536469607_113151297_o

Kender du de morgener, hvor kaffen bare ikk´virker? Der hvor du cirkelsparker dynen og du håber på, at du møder et uanstændigt menneske, der med glæde i stemmen, på arbejde, stiller det spørgsmål, der starter en glødende vulkan i din krop, før kl. 09.00 om morgenen, ” Er du sur?” .. Hvorefter du inde i hovedet udspiller scenen, hvor du let og elegant sætter din to-go kaffekop og giver et elegant frontspark i maven, så vedkommende bukker sammen med deres kaffe rendende ned af buksebenene. Du retter på frisuren og sætter dig ned med en let kommentar  – Jeg er fucking ikke sur. “JEG ER RASENDE”.

Selvfølgelig er situationen den, at du stadig ligger i din seng. Vækkeuret har lige ringet og du har en af de morgener, hvor du på uforklarlig vis bare er pisse morgensur.

Hvis ikke du har oplevet det … Så er det nok bare mig! Jeg har få dage, hvor jeg bare er sur.. altså uden grund. mest af alt har jeg denne følelse resten af dagen….

giphy

Hvem gider at have den sure sild som kollega? Svaret er ingen!

Jeg indrømmer det, jeg har nogle morgener smilet meget kunstigt og håbet på, at jeg ikke skulle vise ægte glæde før efter to ekstra kopper kaffe. faktum er også bare, at ingen gider at have den sure sild som kollega. Faktisk syntes jeg det er mega træls..

Jahh TRÆLS. Jeg er fra Jylland.

For i virkeligheden er jeg ofte ret glad, og når der nu ikke er nogen der har sprunget mig over i køen, ringet i vildskab for at komme foran på cykelstien eller givet mig dårlig service når jeg bestiller min kaffe – ja, så er der vel ikke nogen rigtig god grund til at starte med at tage sorgerne på forskud og være sur.

Så hvad stiller man op med det citronfjæs? 

For at det ikke skal være løgn synes jeg også sure, bitre morgenmennesker er lidt op ad bakke. Så derfor har jeg valgt at se nærmere på, hvordan jeg kan gøre alt for, at min morgen bliver lidt bedre selvom, den nogle gange starter trægt.

For at være et rart og mildt mennesker starter jeg altid med:

  1. At vågne mindst 1,5 – 2 timer før, at jeg skal møde andre mennesker ( ja det er tidligt, men jeg skylder menneskeheden det).
  2. At vågne til en lyd, der er til at holde ud som jeg vågner af ( Er lidt døv – til gengæld mega smart når man skal sove).
  3. At Gå i bad.. og spise morgenmad ( ikke samtidigt, det fordre ikke humøret).
  4. Ser noget sjovt, hører god musik eller hører noget man griner af (deri indgår meget sjældent nyheder – da nyheder åbenbart er blevet en dårligdomsportal).
  5. Sidst men ikke mindst – beslut dig for, hvorfor det bliver en god dag og hvad du glæder dig til.

 

Hvis ingen af ovenstående virker kan man altid prøve et sidste desperat forsøg, hvor man ser sig selv i spejlet,  har armene oppe over hovedet, laver et meget forceret smil og danser numsedans!

 victoria-justice-smile-dance1

I den lidt mere seriøse ende kan det være en god ide at stille dig selv spørgsmålene:

Hvilket humør har jeg, lige nu? Hvad føler jeg? Hvorfor mon? 

Hvad er jeg optaget af – Lige nu og generelt? Hvordan påvirker det mit humør?

Hvordan er mit kropssprog? Stresset, rolig, imødekommende, sur eller engageret? 

Hvilke signaler sender jeg?  (Brun & Ejsing, 2011) 

På den måde lærer vi os selv at kende og bliver bedre til, at forstå når vi opfører os krop umuligt. Måske er du så heldig, at du redder andre fra at have en dårlig dag, når du ikke hælder mundlort ud til det første forsvarsløse menneske, der ligesom dig bare lige mangler en kop kaffe!

SÅ giv den gas – hør HAPPY for fuld blæs eller Metallica – hvad der end varmer dit hjerte ( Hvis naboerne spørger er det ikk´mit forslag).

Nyd dagen og beslut dig for det. Glæder kommer og går, men det er DIG der bestemmer, om du handler på den følelse DU har. Go´dag.

13518093_10153714750954607_1425896979_o

Øvelse gør mester

13479528_10153695528784607_1598618619_n

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplever du, at du ikke har tid nok? …

13487769_10153697989794607_188759502_n

Mit spørgsmål går i langt højere grad på: Tid til hvad?

Mit indlæg skulle idag handle om, hvad vi bruger vores tid på. Jeg ligger en gang imellem tid ind i min kalender til at revurdere mit livsformål. øhh.. Hvad for en fisk? Ja det der spørgsmål som nogle måske glemmer, fordi de er i deres hamsterhjul af undskyldninger ( Det gælder altså også nogle gange mig selv).

Et spørgsmål som ændrer sig hele tiden, men som for mig er en klippe, der giver mig støtte når jeg vælger til og fra.

Hvad gør at du går på arbejde om morgenen?

Altså sådan helt ærligt! De fleste sidder måske og tænker…. Jamen fordi jeg tjener penge, familien er afhængig af det, jeg hygger mig, jeg lærer noget, etc.. Når du er kommet ud over de første ti sætninger om, hvorfor du går på arbejde, så spørg dig selv igen. hvorfor går DU på arbejde. Hvad er det egentlig du bruger din tid på?

Time management som nogle så fornemt kalder det. Hvad er det egentlig? Der er forskellige definitioner. Fælles er nok en enighed om, at tid er noget der skal styres for at få et givent output. eller bedre beskrevet;

the ability to use one’s time effectively or productively, especially at work.

“time management is the key to efficient working”

De fleste af os vil gerne være effektive i det vi laver. Jeg kender nogle der er effektive i alt hvad de laver. De har lavet skemaer, lister, bookingsystemer og indsat i deres kalender, hvornår de spiser deres vitaminer. Det gør, at de når meget af det de gerne vil. Det er dejligt. Der er bare lige et men! (Det er der oftest).

Det er dejlig at være effektiv MEN hvis det ikke skaber værdi for dig og andre, så kommer det til at føles som om, at du når en masse ting uden at give dig livsbekræftigelse.

Tilbage til livsformålet 

Jeg havde taget min taske, pakket min notesbog og sat min ned på stranden. Det er der jeg tænker bedst. Ingen popups, ingen relationer eller pludselige opkald. Man kan bare lige være for en stund. Nårh ja, så hjælper det selvfølgelig også, at jeg bor lige på den anden side. Så der er ikke så langt. 13509367_10153708104124607_1745712645_o

Mit livsformål er; at hjælpe flest muligt med at se og bruge deres ressourcer bedst muligt

Jeg brugte Eisenhowers matrix, der er delt op i fire kategorier til at se, hvordan jeg bedst muligt støtter op om det jeg gerne vil.

B0trcSgCQAEGnss

(https://twitter.com/todoist)

Jeg kom halvvejs halvvejs igennem. Det er vigtigt at se på om de aktiviteter du laver giver mening for dig og andre. Hvis man pludselig sidder der og finder ud af, at halvdelen af ens kalender er booket af “Do it later”, som i virkeligheden oftes bare burde stoppes, så får man hurtigt en følelse af at man ikke slår til. At vi ikke er tilstrækkelige.

  Jeg kom i tanke om et andet spørgsmål jeg engang fik.

Hvad sætter du ikke i din kalender?

For i virkeligheden har vi alle tid nok. Vi prioriterer helt automatisk i hverdagen. De ting vi virkelig brænder for bliver sjældent sat i kalenderen. De bliver gjort helt automatisk. Hvis de ikke gør, så spørger jeg mig selv: Hvorfor er de ikke vigtige for mig lige nu? Hvordan får jeg gjort dem vigtige og meningsfulde? og ellers stopper jeg med at slå mig selv i hovedet over, at jeg ikke fik det gjort.

Jeg når mange ting, elsker at sætte ting igang og møde nye mennesker. Det gør at min kalender ofte er booket. Der er dog en ting jeg har lært, som faktisk blev det vigtigste på min tur til stranden.

13493161_10153708104039607_814215001_oDet er at jeg altid har en buffer på 20%.. De 20% er til alt det uforudsete; De dage hvor min gode veninder spørger om vi skal drikke vin. De dage hvor en sms tikker ind fordi, der er en der vil øve tango. Når en kammerat spørger om jeg vil hjælpe med noget praktisk, eller når mine forældre ringer og vi har en skøn samtale om livet, politik og gode minder. De dage hvor jeg har fået en ny god ide på arbejde som jeg BARE MÅ IGANG MED NU!

Pudsigt nok oplevede jeg netop sådan et øjeblik – lige der på Amager strand. Jeg havde pakket mine ting sammen og var gået hjemad. På vejen mødte jeg seks skolebørn der var nede at lege med deres klasse. De havde dannet en gruppe og jeg blev mødt af seks hænder i luften og glade råb med ordene: high fives!!!! Bare fordi! De var da mega seje… Sådan gik det til, at jeg på en helt almindelig onsdag fik high fives af børn jeg aldrig havde mødt og gik hjem med et kæmpe smil.

Lige der blev jeg opmærksom på, at det vigtigste er ikke time management, men at jeg har tid til at give og få high fives..

Så derfor bliver spørgsmålet til dig – Tillader du dig selv at stoppe op og få en high five?

13479528_10153695528784607_1598618619_n

Hvis du tror, du bliver lykkelig af at være tynd – tager du fejl!

Gener_goer_en_forskel_0

(www.samvirke.dk)

Jeg har alle dage været hende den spinkle pige.. Fra jeg var helt lille, har jeg været det andre ser som petit.

Det man læser om i bladene, man skal være. Den der str. 34 som man kan klemme sig ned i. Jeg har igennem min ungdom og også først i 20’erne hørt sætninger som “Hvor er du heldig, at du er tynd”. Senere fra mænd er sætninger som ” Du må træne meget med sådan en veldrejet krop” også dukket op.

Veldrejet.. Hmm.. Hvad fanden betyder det…

Mange gange har jeg hørt kvinder i min omgangskreds ytre sig som om, at “vi tynde” må opleve en særlig form for lykke, på baggrund af den måde vi ser ud på.

Jeg underkender da heller ikke, at det kan være befriende ikke at skulle tænke på om min kjole skjuler mine brede arme. Eller være bange for om min mave buler ud.

Der er bare lige et par punkter der bliver overset her.

1. Der er lige så mange stereotyper og fordomme forbundet med at være tynd som at være tyk; 

Som skrevet ovenfor er der en usagt regel om, at tynde må da være lykkelige og dermed ment, at lykken åbenbart er nået, når man kan jo skrue sin krop ned i al slags tøj..

Så vil jeg bare informere om, at når man som tynd står i omklædningsrummet, og prøver den der kjole som Kim Kardashian helt sikkert ville ha´lignet en million i. Skal du bare vide, at det er på det tidspunkt, at man bliver mindet om at stoffet, der hænger foran på overkroppen ikke er lavet til ekstra lommer. Det er lavet til de der bryster, som nogen andre end sådan nogle som mig har. Så der står man og tænker hvem fanden stjal mine !! ( Hertil skal sige jeg ikke engang har fået børn endnu, så den undskyldning kan jeg ikke svinge ud.) Til gengæld har det fået mig til at tænke på, hvordan jeg nu ikke bare kan glæde mig til mine ikke eksisterende bryster. Men ikke eksisterende bryster, der ser kronisk bedrøvet ud fordi de kigger nedad!

En eksempel er de der enormt flotte A-formet kjoler… Ja dem kan jeg uden tvivl få på.

Så ligner jeg noglelunde Luna som herimagescaler

(www.dr.dk) 

Summa summarum: Det er ikke nemmere at være tynd end tyk. Det er bare nogle andre ting, vi skal tænke over. Samtidig med at jeg stadig skal vise ID, forklare hvorfor jeg ikke kører på børnebillet og stadig hører sætningen; Hvordan kan du være så moden, du ser så ung ud..

 

2. Jeg er ikke sundere, fordi jeg er tynd end tyk; 

Jeg er kronisk sulten… Mine forældre sparede penge da jeg flyttede hjemmefra. Det var ikke kun pga. tøj, sko og bøger… Men fordi jeg bogstaveligt talt tømte deres køleskab. Jeg spiser seks gange om dagen og kan godt få en “nær dødsoplevelse” hvis jeg ikke kan få min mad.. Jeg er bare et bedre menneske, når jeg har spist. Det afføder også nogle gange krisesituationer, hvor jeg ender ud i den der “snickers reklame”.

Ja.. det kræver lige så meget vijlestyrke for mig at skulle ned at træne og jeg nyder ikke at sidde på min cykel i regnvejr. Så hvis man skal være sund, skal man bevæge sig. Det kræver nogle gange en ekstra påmindelse om, hvorfor man havde besluttet sig for at Crossfit kl 6.00 fredag morgen var en skide god ide.

og til sidst… Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt sætningen ” Jamen ta´da bare en til.. Du kan tåle det”. Tåle hvad tænker jeg? At jeg ufortrødent bare kan hælde litervis af sukker i min krop uden konsekvenser?.. arhh det kan godt være det ikke kan ses.. meen det kan altså mærkes!

3. Lykke handler ikke om, hvordan vi faktisk ser ud.

Lykken handler om hvad vi tænker om os selv og andre. Det handler om positive emotioner – også kaldet følelser. Om at kunne skabe mening i sit liv og have nære, gode relationer. Det handler om at være engageret og nogle gange gøre noget, der rækker ud over os selv.

Så vælger du, at tro på vores lykke kun er opretholdt af, hvordan du ser ud tager du fejl, og du går ned af en vej der aldrig ender. Samtidig misser du alle de skønne øjeblikke, der er lige rundt om dig. Hvori der er varme, nærhed, grin og lidt akavethed. Lige der hvor vi bare er de mennesker vi er.

Hvor det ikke handler om, hvad du ser hos dig selv, men hvad du mærker.    

Vær stolt af det du har. Hvis der er noget du er grundlæggende utilfreds med så undersøg, hvad der gør dig utilfreds og hvordan du ændre det!

13480513_10153696877139607_540444853_n

Her mig, den spinkle, i søndagslook med smækbuksen, ingen makeup og – to store kaffepletter, der ramte stængerne istedet for læberne. (Man kan ikke være heldig hver gang). Som du kan se har jeg anskaffet mig en selfiestang. Meget mod min vilje. Den kan nu noget særligt. Det må du høre om i et andet indlæg!

13479528_10153695528784607_1598618619_n

Du er ikke helt rigtig som du er…..

13445848_10153695721139607_797574874_oMen du er heller ikke forkert!

Jeg har nogle virkelig skønne kvinder i min omgangskreds. Nogle er mine tætte veninder og andre er blot bekendte. Tidligere brugte jeg enormt meget tid på at kigge på dem og spejle mig i dem. Sammenligne..

De kan nemlig noget særligt. Nogle af dem er de der, der kan trylle en tre retters menu ud af fire kiks og en makreldåse. Dem der irriterende nok altid “lige” har “lidt” ekstra liggende til lejligheden uanset hvornår man tropper op hos dem. Total overskudsbomber.

Jeg har også nogen veninder, som altid formår at have de helt lige, flotte lakerede negle.  En chic læbestift og det der henkastede “jeg er næsten lige stået op” look. Velvidende, at de stod op klokken fem for, at nå iscenesættelsen. ( der ligger jeg altså stadig med pandaøjne og savl på hovedpuden).

Konklusionen blev næsten altid den samme. De var enten flottere, bedre til noget, bedre mennesker, havde særligt potentiale eller noget helt femte.. Særligt bildte jeg mig ind at de havde et bedre liv end jeg. Begynder man at gå ned af den sti, føler man sig hurtig utilstrækkelig.

Sandheden er den, at det er sandheden. De er skønne, flotte, særlige og gode mennesker!

Det betyder bare ikke at jeg, og du, ikke er det. Vi spejler os i hinanden, vi lærer derigennem hvad der er særligt ved andre men også os selv. Jeg fandt ud af, at det jeg misundte dem for var bare en lille del af dem og mig selv.

De så lige så meget op til mig på nogle punkter. Jeg havde noget, hvor de følte sig utilstrækkelige sammenlignet med mig. I deres øjne var jeg, i lige så høj grad et spejl for dem som de var for mig.

Derfor handler det slet ikke om vi er rigtige eller forkerte. Det handler om, at vi inspirer hinanden hver dag. Vi ser i andre, hvad vi gerne vil være men også, hvad vi i forvejen er gode til!

Så lad dig inspire men husk på, at du også inspirer andre..

Husk på dine styrker og gør mere af det du i forvejen gør godt!

Hvad er du god  til?

13479528_10153695528784607_1598618619_n