Hvad skylder du dig selv? Måske skal du gæste livet

15943516_10154241413614607_1788904002_o

Januar er sparket ind. De klassiske nytårsforsætter er skudt igang og om ca. 2 uger vil det vise sig, hvem der reelt fortsætter og “klarede den”. For mig betyder januar et styk “nyere” job og eksamener. Så ja der har været temmelig stille på bloggen i efteråret. Jeg har nemlig haft hovedet nede i noget voldsomt spændende..

Nogle gange rammer vi lidt tilfældigt noget der får en betydning for, hvordan vi tænker fremadrettet. Jeg skal da ærligt indrømme, at da jeg skulle tage stilling til mine valgfag i foråret mens jeg læste til eksamen og arbejdede var det ikke en lang filosofisk udredning af, hvad der kunne gøre mig til et dannet menneske. Det var nok mere et spørgsmål om, hvordan er eksamensformen og giver det mening i forhold til min jobprofil?

Så..  Da jeg så de to billeder af mine undervisere i henholdsvis Rekruttering og Business coaching skal jeg da være ærlig…. min første reaktion var at sende et screenshot til min veninde, hvor der fint var henvisning til den yngre meget pæne underviser med undertonen; jeg ved godt, hvor jeg kommer til at være mest nærværende.. og en høhø attitude…

Hvad jeg bare ikke vidste var, at jeg havde signet op til et særligt møde i dette semester; nemlig mødet med mig selv.

Da jeg første gang mødte op til Ole Fogh Kirkebys time, 5 min. for sent, var det et lidt andet møde end, hvad jeg havde indstillet mig på. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der på CBS er en særlig forventning til vores undervisere. Vi er nemlig så priviligeret at have nogle ret så skarpe undervisere i stort set alle fag. De gør sig umage, forventer at vi er med på beatet, har ofte skrevet deres eget undervisningsmateriale ( det er smart) og nå ja så har de fleste lavet et slideshow, der til sammenligning får en fødsel til at virke som et hyggeligt café møde.

Jeg elsker studielivet, men lets face it.. Jeg glæder mig også til at komme ud på den anden side og skal jeg være ærlig så kan 2 timers monolog virke som uendeligheder, hvor selv den bedste studiekaffe med dertil hørende snickers ikke løfter træningen af øjenlågene i tilstrækkelig grad.

Så I kan forestille jer at jeg var noget forundret, da jeg trådte ind i lokalet med midst 40 lidt forvirrede ansigter, der kiggede på en underviser, der sad på en kontorstol i midten af lokalet – hold nu fast – uden slideshow og samtidig talte ned i sin mave med armene hængene ned langs stolen. Dertil skal tilføjes at manden var gået i gang med at give os en introduktion til filosofi og Etymologi. Selvom jeg, nu siddende, så på en mand som jeg samtidigt, ikke helt kunne høre hvad sagde og syntes at have fravalgt samtlige moderne formidlingsråd, var der alligevel noget ved ham. Han er en af de få mennesker, hvor jeg tænker, jeg bliver nød til at forstå, hvad han siger for det han kan er så unikt, at jeg måske ikke får muligheden igen.

Jeg må nu erkende at det nok bliver det fag, der har sat størst aftryk på mig i min CBS tid og et fag, hvor jeg ikke behøvede kaffe overhovedet. For lige der foran mig stod en levende grundbog i alle ords fremkomst og forklarede en måde, hvorpå vi kan forstå os selv. Hvordan kan vi blive bedre til at tale om os selv, til os selv og med os selv? Hvordan forstår vi os selv, vores værdier og som Ole så fint siger; hvordan bliver vi herre i eget hus?

Protreptikken tvinger os til at lytte til det, vi selv siger, ideelt også når vi er alene. – Ole Fogh Kirkeby

Helt konkret betød hans kursus, at jeg nu har været oppe i 20 min. samtale om lyst foran 30 andre.. Når ja så gik vi alle på juleferie med spørgsmålet, hvad skylder du dig selv? Til det har jeg ikke andet at sige end – det er et virkelig godt spørgsmål.

For hvad skylder jeg mig selv og hvad betyder det spørgsmål for mit 2017. Jeg tror ikke på nytårsforsætter, men jeg tror på starten; nemlig nyt! udvikling… Så måske kan det at skylde sig selv noget tolkes som, ikke bare at have et udestående, men det at give sig selv noget igen. At give sig selv lov til…

Så måske skal mit 2017 handle om ikke kun at finde ud af, hvad jeg skylder mig selv, men også at give mig selv lov til…

Hvis ikke du allerede har stødt på Ole så vil jeg give dig muligheden for, at se hans videoer på hans side her og samtidig spørge dig spørgsmålet, venligt lånt af OFK; Hvad skylder du dig selv?

Samtidig må jeg bare sige at en mand, der har en video med titlen; Ole Fogh Kirkeby i eksistentiel samtale med sin hund, han må sku kunne noget særligt… Så slutter den endda med ordene

Måske skal vi gæste livet, tror du ikke det er det, det handler om Alfred, aldrig at tage noget for givet?

 

 

 

   

Kan man gå i andres sko? Om at finde sig selv uden at ha´været væk

14303826_10153894934699607_1874580845_o

Dansen forførte mig og til musikkens bankende rytme og mine vilde bevægelser mærkede jeg det uundgåelige. Den totale hengivelse. Det at være tilstede blandt andre, der også bare var sig selv som de nu var – helt deres egen. Det er præcis en måned siden jeg stod til den her fødselsdagsfest, hvor jeg kun kendte fødselaren. Det skal jo ikke hindre en god fest. Det skal jeg da love for det blev! Der blev danset vildt, havde de vildeste, skønneste samtaler med søde mennesker, der turde dele ud af det sårbare, ærlige, sjove, filosofiske og der under en dans tog jeg mig selv i at tænke: Jeg kan sku virkelig godt lide mig selv-  lige her, nu som hende her, der står i den knald orange halvfjerdser kjole med blomster på og de gule højhælede.

Tanken gav mig samtidig en reflektion, der har gået og rumsteret.. Ikke kun denne måned, men måske er den blevet mere fremtræden.

For hvordan finder man sig selv uden at ha´været væk?

Måske blev oplevelsen forstærket af det klassiske møde… Midt i Netto på vej ind for at købe bananer og rugbrød møder jeg min ekskæreste som jeg ikke har mødt i flere år. Det var der som sådan ikke noget i. Der er selvfølgelig altid den korte klassiske akavethed, når man lige skal finde hinanden igen igennem smalltalks og høfligheder, men i virkeligheden synes jeg han er et skønt menneske; vi passede bare ikke rigtig sammen. Alligevel bliver man på meget kort tid kastet ind i en situation, hvor jeg blev konfronteret med det ret naturlige. At du står over for et menneske, der engang var din bedste ven, en der kendte dig ind til marv og ben, for pludselig at få af vide: du ligner dig selv og samtidig føle, at du måske ikke i særlig høj grad er den, du var engang.

Jeg ved ikke om du nogle gang har brugt det udtryk, men i hvert fald hører jeg mange, der bruger udtrykket: Jeg skal lige finde mig selv..

Undskyld- men hvor leder vi ? Er det ligesom den lille prins, hvor vi ser, hvad vi vil se?

images

Er vi blevet væk? eller er selvudvikling lidt ligesom at lede efter sine briller mens de er i håret- lidt ude af perspektiv?

For hvad leder vi egentlig efter når vi prøver at finde os selv?

Der er lavet lange studier over, hvad personlighed er og der er stadig diskutioner, hvor forskere står i hver sit hjørne uden at blive enige i, hvad vi som mennesker er.

I skrivende stund overhørte jeg to studerende, der forbereder spørgsmål til en jobsamtale. Den ene spørger ” What makes you special?” svaret var ” I don´t know – I am not uniq” ..

Måske er det ikke så langt fra virkeligheden. Måske er vi ikke særlige unikke, måske er vi faktisk bare ganske almindelige. Det unikke ligger måske mere i om du tør lade andre være som de gerne vil være, og om du er modige nok til at fortælle den historie, der ligger tættest på den du gerne vil være.

Jeg har flere gange prøvet at møde folk, hvor jeg først egentlig først ikke brød mig om dem. Ved tilfælde er jeg senere blevet nød til at forholde mig til dem igen og pludselig forstod jeg deres historie, deres mission.

images-1

http://quotesgram.com/walking-in-others-shoes-quotes/

Jeg er nok kommet frem til, at jeg i hvert fald stadig holder af at arbejde med udvikling af mennesker. Om ikke andet for, at få dem til at fortælle den historie som de ikke selv har oplevet før.Den de har sat på skohylden for en stund.

Det er også det jeg minder mig selv om. Samler de situationer op, hvor i særlig grad holder af mig selv. Ser ned og holder øje med, hvad sko jeg har på. For nogle gange tror jeg på, at man skal gå i sine egne sko mange gange før man kan mærke, at den eneste der dømmer er den, der har dine sko på..

Hvilke sko går du i og hvilken historie følger med?

13479528_10153695528784607_1598618619_n

 

Når katten er ude danser musene på bordet.. Om venskaber og kys.

14523095_10157379327860411_991491972602176909_n

Jeg kiggede på de to espresso martini´s på bordet og allerede der vidste jeg, at aftenen ville ende lidt anderledes end bare kaffe. Mødet startede som et kaffemøde med en veninde, der har en helt særlig plads i mit hjerte. Ikke kun fordi vi har kendt hinanden i lang tid, men også fordi vi i høj grad gennem årene har insisteret på hinandens venskab på godt og ondt. Hun har ofte været bedre til det end jeg. Vores møde startede senere end forventet og kaffen fik derfor en lidt anden form. Sammen, hvis jeg selv skal sige det, er vi lidt bedre. Vi har det sjovt. Vi har et venskab, der er præget af at kunne fortælle hinanden det som I andre måske ville blive forarget over. De tanker og handlinger som jeg måske liige venter med at slå op på facebook. Hvad jeg virkelig værdsætter er, at sammen med hende ved jeg aldrig, hvad der sker. Så da jeg sad der og kiggede ned på min drink vidste jeg, at aftenen allerede var igang med at udvikle sig.

14448964_10153955200504607_4241002172132665300_n

vi blev enige om at gå videre og endte på champagnebar, men hvad gør man lige når man går fra sportstaske med flade sko til Champagnebar og jakkesæt…. Det er måske her vores forskelligheder begynder at sætte ind. For lad mig sige det som det er… jeg er ikke den, der altid lige har et glattejern i tasken eller den rigtige læbestift. Det har min veninde. Den dag idag er det mig stadig en gåde, hvordan hun gør det, men sagt af hende selv

” Det gør jo ikke nogen forskel – jeg ser ud som jeg gør, både i byen og til hverdag”

Hvilket i høj grad betyder, i praksis, at man sagtens kan barrikadere et, ud af to, toiletter for at transformere sig om til noget, der ligner man skal ud. Så stilletterne blev trukket op af sportstasken og makeuppen hevet frem. Vi er jo to jydske kvinder og der sparker vores, måske noget, jordnære tilgang til livet ind – Intet skal stå i vejen for en god fest. Det var starten på en aften, der endte med at jeg mødte en meget sød ung fyr i et lyskryds og fik et fantastisk kys, lige der, hvor Magasins lamper lyser op, som et vindue, der inviterer til eventyr og mennesker er på vej til den næste fest.

Den lørdag aften fik mig til at tænke over venskaber. I det hele taget har jeg i lang tid været optaget af relationer og hvad de skal kunne. Min veninde og jeg, vi ligner overhovedet ikke hinanden, vi har meget forskellige perspektiver, hun interessere sig for kreativitet, kunst, æstetik og ordenlighed. Jeg interesserer mig for trivsel, samtaler, udvikling af mennesker og sundhed.

Alligevel er jeg slet ikke i tvivl om hvad, der er vigtigt for mig i mine venskaber og hvad som går igen. Nemlig, at jeg hele tiden bliver udfordret på mine holdninger, værdier, tanker og så er de med til at løfte mig og jeg dem. Selv når jeg træder i spinaten. Det er de mennesker, som kan rumme fejlene, turde at give og tage, og grine. For, for helvede det er skørt nogle gange!

Jeg værdsætter alle de forskelligheder der er omkring mig og prøver virkelig at favne og lære hele tiden, selvom jeg ikke altid lykkes med det i en travl hverdag.

Jeg har venner som dette møde, der kender mig gennem flere år. Vi kan tale om de alvorlige ting, når man føler sig svigtet, står i et dilemma eller lige verbalt skal bruge en til at brække sig ud over for, at dagen bliver lidt bedre. Samtidig kan vi fortælle om vores drømme og håb. Dele det, som er vigtigt. De øjeblikke, der kræver nærvær og champagne.

De senere år er det gået op for mig, at jeg bevæger mig med folk, der sjældent ligner mig. Jeg har skype opkald flere gange om måneden med en god ven fra Malaysia, der har et smykkefirma. Vi taler om livet, vi lærer af hinanden, han spørger mig ofte om input til hans forretning, præsentationer osv. Jeg taler ofte med ham om valg jeg skal træffe.

Jeg har venner, der bruger al deres vågne tid på at være passioneret omkring, mad, finansering, dans. Nogle er akademikere, dansere, psykologer, ingenører, finansfolk, designere, personlige trænere og livsnydere. Nå ja- så er nogle af dem 23år og andre er 55år. Fælles for dem alle er, at de er sindsygt nysgerrige på livet og ingen af dem stiller sig tilfreds med “bare” at være. Hvilket i sig selv kan give anledning til frustrationer.

Hvad jeg synes er helt fantastisk er, at de har en høj grad af selvironi og selv om de er ambitiøse omkring, hvad de laver er ingen af dem for fine til, nogle gange at være med til at opføre sig fuldstændigt tosset og indgå i hverdagsidioti for, hvem har bestemt man ikke kan spise slik til morgenmad, drikke champagne på en mandag, danse hver dag og glemme tiden imens man mest af alt griner lidt af sig selv og sine egne krukkede antagelser om livet, læse højt og spise pizza,  være Holger, lave julefrokost med pålægskagemand som har tabt hovedet og mest af alt nyde hinandens forskelligheder.

 155884_481819718957_982059_n18860_241568355879_5510690_n10930895_10153371280544645_4960855148170399252_n 14225546_10153901705639607_3259537320157840567_n 14555736_10153959703774607_508963746_n 14585529_10153959701724607_314618181_n

Så da jeg lørdag nat passerede den her virkelig pæne mand i lyskrydset er jeg glad for, at min veninde ikke havde et problem med at lokke mig i fordærv, ved så pænt at henvise mig til at vende om og lige hilse på.

Det endte jo med et kys inden der blev grøn mand og faktisk også en date søndag aften, hvor jeg blev mindet om, at når man er på vej mod de 30 er man åbenbart så godt som døende – dinosaur!

Det kommer i næste blog…

Hvem bruger du din tid med og hvad værdsætter du ved dine relationer?

13479528_10153695528784607_1598618619_n

   

Vi fucker alle up… Så gør det med stil!

14375277_10153918654364607_1348884975_o

Lørdag morgen… som alle andre. Jeg havde været ude at handle tidligt til morgenmad og lidt ting, som jeg skulle bruge til et tango event senere på dagen. Jeg bliver pludselig ringet op af min chef, fra et kaffested jeg også arbejder. “Maria, har du ikke set du skulle på vagt? Der er ikke nogle, der har åbnet butikken” FUCK!!! Det er bare ikke okay. Jeg har været så optaget af mit nye arbejde, at jeg ikke har fået fulgt ordenligt op på mine vagter det gamle sted. Der var ikke noget at gøre. Det var min skyld at to timers omsætning var tabt og gæster ikke fik deres morgenkaffe. Det er noget lort og jeg havde ikke mulighed for at gøre det om!

Faktum er bare, det var en fejl.. Vi laver dem alle. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt men sket er sket. Det fik mig til, at tænke over, hvordan jeg vælger mine kampe overfor andre.

For virkeligheden er bare den, at der ikke er gode og dårlige mennesker. (altså nu taler jeg om sunde, raske, glæde mennesker ) Vi møder nye mennesker og skal forholde os til, når mennesker vi kender gør noget andet end de plejer. Der er mennesker (som mig idag), der bare ikke er opmærksom. Gør det mig til et dårligt menneske? Måske en rigtig dårlig medarbejder i dag, men dårligt menneske nok ikke. Ofte bliver det bare sådan, at vi dømmer hinanden på enkeltstående ting vi oplever. Det er bare sjældent hele historien. Der er mange ting jeg gerne ville være bedre til.

Jeg får ikke ringet nok til min lillebror, jeg ser ikke mine forældre jævnligt, jeg får ikke læst alle mine ting til studie og jeg kan ikke huske menneskers fødselsdag selvom det er vigtigt for dem, men okay mine forældre kan heller ikke huske min hver gang, så det hjælper lidt.

 Nogle gange kan jeg selv være optaget af hvad der ikke blev gjort, sagt eller generelt udtrykt. Måske skulle jeg hellere ha´været nysgerrig på, hvad der også skete.

Jeg ser mennesker, som øver sig, som prøver at gøre noget anderledes. Det er altså bare forbundet med at lave fejl.. Det at lave fejl er med til, at vi lærer.

SÅ hvis vi skal fuck it up.. Så gør det da med stil.

I sådan en grad at man kan se og mærke at du trods alt er i gang med at øve dig! Hvis man bare gør det en lille smule, kan det jo gå hen og se ud som om du bare sjusker og ikke prøver. Så hvis vi skal øve os.. Så gør det fulgt ud. Det har også den sideeffekt at andre øver sig og gør sig mere umage næste gang. Så måske vi skulle blive bedre til at sige når vi er igang med at øve os. Samtidig kan vi jo hjælpe hinanden når vi fejler. For fejl betyder altså ikke at man skal gå over og skamme sig… jo nogle gange.. men vigtigst: at vi kommer tilbage igen, prøver en gang mere og bliver bedre. Husk så at andre både kan hjælpe dig med at blive bedre eller dårligere. Så vælg dit team med omhu…

Så må du jo spørge dig selv er du igang med at øve dig eller om du blot sjusker?

Hvad øver du dig på og hvor kunne du med fordel holde op med at sjuske?

Så synes jeg samtidig man lige skal huske på, hvad man egentlig vil huske om sig selv og andre.. lige der hvor ting betyder mest; Når man blir gammel..

Ida Corr´s fortolkning af Peter A.G´s: Når jeg bliver gammel

 

13479528_10153695528784607_1598618619_n

 

 

Nærvær, McDonald´s og Bon Iver

Jeg så ind i et par øjne, der rummede det vildeste nærvær, en nysgerrighed og sårbarhed. Lige der midt på McDonald´s.

Dagen var egentlig startet som de fleste, men sluttede som de færreste. Jeg var startet med at lave den obligatoriske, hånd vs. alarm, udstrækning. Den bevægelse med armen, hvor man tror, at hvis jeg trykker sindsygt hurtigt på snooze funktionen, så har jeg næsten vundet over alarmen. Den har jo nærmest ikke ringet og med god samvittighed kan man sove ufortrødent videre. Mindst fem minutter længere… Eller 55 minutter for mit vedkomne.. Okay, måske ringer mit vækkeur en kende tideligt, for jeg var stadig ikke for sent på den til job.

Jobbet gik fantastisk.. Faktisk er det et af de job, hvor jeg glemmer at svare på private beskeder, fordi jeg synes det er sindsygt spændende at være på arbejde, det er meningsfyldt. Det var dog en lang dag med mange indtryk og efter forskellige små møder, lidt overblik over information, udvikling af koncept, 30 min i frokostpausen, hvor samtaleemnet var børn, babyer og katte, rådgivningssamtaler med brugere, afsendelse af timeregistrering og opsamling af de frivilliges samtaler… Ja så må jeg sku indrømme at dagen var vinget af da jeg nåede kl. 21.00.

14045474_10153839040734607_535593638_o

Egentlig skulle den ha´stået på tango, men for en gangs skyld kunne jeg faktisk ikke rumme tanken om at skulle være på. Så jeg skippede det, slukkede lyset og forlod rådgivningen med min sportstaske på skulderen i en lidt træt tilstand, der, hvor andre godt måtte bære mig hjem.

Jeg stod på cyklen og med en overvældende følelse af ugidelighed, ramte jeg det sted, som jeg normalt hader, som giver mig tics og starter alle alarmer. McDonald´s.. Jeg må bare erkende det; selv engle bliver fristet :D.

Efter at have spist mine chilli cheese toppe orkede jeg ikke at rejse mig, så mens jeg sad og brugte et par minutter på facebook, og jeg inde i mit hoved gentog sætningen “så gå dog hjem” skete der noget vildt.

Mine høretelefoner var stadig placeret i mine øre, mine øjne var rettet mod telefonen, alligevel ænsede jeg ud af øjenkrogen en skikelse, der kom tættere på mig. Jeg fornemmede hvordan vedkommende satte sig blidt på stolen, som ville man undgå at vække en der sov. En stor kontrast til McDonalds, der summer og skærer i ørene uden noget, der absorberer lyden.

Jeg bemærkede det var en mand og jeg må indrømme, at jeg prøvede at undgå kontakt i første omgang. Var bare træt og gad ikke at skulle være hyggelig og høflig. Så jeg lod mit blik stirre i telefonen i håbet om, at uopmærksomhed over tid ville være til min fordel.

Der tog jeg så fejl….

Da jeg kiggede op, så jeg direkte ind i et par øjne, der rummede det vildeste nærvær, en nysgerrighed og sårbarhed. Lige der midt på McDonald´s. Han forklarede på engelsk, at han havde set mig ude fra og så, hvordan jeg sad i min egen verden. Ærligt.. Så synes jeg han virkede lidt pudsig. jeg lod tvivlen komme ham til gode og spurgte, hvor han var fra. Finland, på rejse rundt.

Vi talte om nogle ting frem og tilbage. Lige der var jeg blevet zoomet ind på et menneske, der for en stund bare var. Han blev på et tidspunkt rørt over en historie han fortalte og takkede for snakken, tog sin rygsæk og forlod McDonalds som han ankom, skrøbelig, ærlig og nysgerrig. På under 10 minutter have jeg den vildeste oplevelse af nærvær.

Jeg rejste mig, smed min papirspose ud i skraldespanden og bemærkede først nu to uge fyre sidde og smågrine af hans adfærd, de havde tydeligvis fulgt hans ankomst og afgang. Der måtte jeg bare selv smile for hold kæft, hvor var den oplevelse mærkelig. Jeg besluttede mig for at et menneske, der kan starte eftertænksomhed i mig midt på McDonalds er noget særligt uanset om han var lidt på afveje i livet eller ikke er som folk er flest.

Da jeg kom ud på Kongens Nytorv sad en mand med sin sovepose og lidt oppakning (min tanke var at han var hjemløs). Jeg spurgte ham om han var okay. Han svarede ja, for han kiggede op op himlen. Da han talte engelsk spurgte jeg ham hvor han var fra. Han svar var: jeg ved det ikke, måske Italien. Han forklarede han havde rejst meget og prøvede at finde et arbejde. Hvad jeg blev mest fascineret af var hans svar da jeg spurgte ham, hvad han synes, der havde været bedst på sine rejser. ” hmmm .. Everything..”

Jeg forstod det ikke .. så helt nysgerrigt spørger jeg selvfølgelig igen, hvad han mener. “Everything is fantastic.. It´s life.. like now. Så lige der blev de små ting vigtige.

Jeg sagde farvel, men jeg var kun nået to lyskryds væk da jeg blev stoppet af en smuk mand, der skulle spørge om vej til metroen. Jeg guidede ( det lå jo 400m væk) og mens jeg trampede i pedalerne, mødtes vore blikke to gange yderligere blot for at bekræfte, at den anden stadig viste interesse.

Så jeg tog en rask beslutning. Vendte jernhesten 180 grader, kørte overfor rødt, indhentede den smukke mand for at fortælle ham, at han var pæn. Ingen intention, ingen forventning, blot med ønsket om at give en anden, hvad jeg lige selv havde oplevet; Nærvær.

Vi skiltes og min krop var fyldt med en stemning af ferie, sikkert en blanding af lidt lun luft, det røde skær fra krydset, men også fordi nogle tog sig tid til bare at være.. bare at opleve noget for en kort stund. Sådan gik det til, at jeg cyklede gennem København med Bon Iver i ørene, så den rute, der er så velkendt med andre øjne. Med øjne hvor jeg mærkede hvad, der skete og pludselig var der liv, hvor jeg aldrig havde bemærket. Derfor var jeg nok ekstra tålmodig, da to mænd, fulde, i cykeltaxi skulle flirte med en gående kvinde op af knippelsbro og jeg derfor ikke kunne passere.

14060313_10153838832494607_392577451_o

Det var pludselig ikke så vigtigt, men fik mig til at smile.

14045504_10153838832459607_1058734479_o

Jeg stod i stedet af og nød den udsigt jeg stadig nyder. Det sted i København hvor larm og stilhed mødes på en og samme tid. Hvor der er plads til hverdagsreflektion og nærvær.

14012679_10153838832649607_859923374_o

Sådan gik det til, at en dag startede som de fleste og sluttede som de færreste. Jeg så sårbarheden i øjnene fra den mand, der delte sin historie på McDonalds. Den rejsende som jeg aldrig fandt ud af om var ude af forstand eller fuld af den, og de blikke der mødtes uden intention blot med anerkendelse af, at du er set, du har værdi. Det var et eksempel på den dag jeg holder så meget af hver dag. Velvidende at opmærksomhed er med til at skille hverdagen fra hinanden og næste tirsdag bare er tirsdag, men kan være lige så værdifuld som idag…

Her er en sang jeg ofte har i ørene på vej hjem når jeg skal mærke de tanker, der kræver en lille opmærksomhed:

Hvem taler du med når du skal se tingene i et andet lys og hvad retter du din opmærksomhed mod?

13479528_10153695528784607_1598618619_n

 

Amager Strand og min bare røv

Solen er over os.. Ja det er faktisk noget vi skal tale om. For det sker meget sjældent. Jeg bor så tæt på Amager Strand man kan komme. Hvilket er en gave – præcis den uge om året, hvor alle tonser rundt som udendørstosser og ligner nogle der aldrig tager hjem igen. Der taler jeg mest om alle de familier, der kommer med fuld solafskærmning, klapstole, grill, ekstra legetøj og eget stangstativ. Ja ja så er familien Danmark saftsuseme på stranden. Det er dem vel ondt.. Jeg synes jo også det er hyggeligt på stranden. Måske sjovest at betragte opsætningen og nedrivningen af strandprojekterne – jeg overvejer om disse turer kan være grund til de mange skilsmisser 🙂

13833467_10153783435394607_102099673_o

Selvom jeg synes dette er lidt sjovt, skal jeg da gerne være den første til at kaste et tæppe under armen og friskblandet saft for at nyde lidt havluft og solstråler på kroppen. Det var præcis, hvad mine to skønne veninder havde aftalt i torsdags; ret spontant.

Turen tog ligesom bare en anden drejning end jeg først lige havde tænkt.

Nudist på Amager Strand

For da min veninde mødte frisk op og proklamerede, at idag kørte hun altså nudiststilen, mest fordi hun altså ikke gad de der streger og den hvid numse man får når man bruger badetøj.. ja, så skulle jeg altså lige overveje det en ekstra gang. Først tænkte jeg: Hvilken nudist strand? Hvorefter hun, håbløst sukkende,  måtte fortælle mig, at området mellem bunker 2 og 3 er det bedste nudist område ( jeg har boet her i næsten to år og må indrømme, at lige den havde jeg altså ikke fanget).

13839761_10153783435504607_1986470197_o

Da jeg ligesom var blevet retmæssigt informeret i nudistområderne, så var det jo bare at komme afsted. Jeg havde altså taget badetøj på, da jeg kunne mærke, at jeg ligesom ikke havde indstillet mig mentalt på den pludselige kropslige frihed. Sagt på en anden måde. Jeg tror bare ikke jeg var mentalt indstillet på at møde nogle jeg kendte, mens jeg lå med min bare røv på Amager Strand.

Så der lå vi, mig topløs ( det gør jeg altså for det meste) og min veninde splitter Hans Jørgen. Det er som sådan ikke noget jeg har et problem med. Da jeg alligevel så et par fnise lidt, da de gik forbi fik det mig til at tænke.

Hvad er der med det her nøgenhed, der kan få granvoksne mennesker til at føle lyst og skam på rekordtid? Hvad er det, der er så vildt ved det nok mest naturlige i verden lige efter mad og drikke?

Selv er jeg opdraget frisindet, ihvertfald når det gælder kroppen. Jeg kan ikke huske tilbage på nogen tidspunkter, hvor kroppen ikke var en naturlig del af hverdagen. Kroppen var der bare, man skulle ikke føle noget bestemt omkring den. Nøgenhed var ikke en særlig begivenhed.

Det gjorde mig nysgerrig og vi kom alle tre til at tale om, hvad der var ved nøgenhed, der gør det så sårbart. Hvad gør at man ikke bare kan hoppe på cyklen nøgen på arbejde hvis det er godt vejr?

Altså lige ud over det faktum, at nogle arbejder med børn og jeg stadig ikke har lyst til i lyskrydset at møde Hanne fra regnskab

( Vores regnskabskvinde hedder altså ikke Hanne, men lad os nu antage hun gør).

Selv har jeg altid haft et ret afslappet forhold til det at være nøgen. Altså… let´s face it..  det er jo ikke en storslået begivenhed.. jojo måske hvis jeg stødte på ham her:

ld22

Daniel Louisy

Selv der – er der dog langt til, at jeg ville føle, at det var noget jeg skulle fremhæve som værende skelsættende i livet. For lad os nu lige være ærlige, det er jo set før. Det er jo ikke sådan man kigger og bliver væltet bagover og udbryder nej har du også sådan en! (der mener jeg selvfølgelig navlen) :D.

Jeg indrømmer da gerne, at jeg nok er rimelig frisindet når det kommer til kroppen, men come on. det er sku da lidt sjovt, at man som voksen stadig fniser, når man ser en uskyldig bar røv ligge der på Amager Strand. Så er det altså ikke mere vovet er min påstand.

Jeg tænker at, hvis vi alle sammen turde være lidt mere afslappet omkring vores kroppe og kropslighed, så ville folk lære noget mere om sig selv. Det handler ikke om sex eller seksualitet men at være kropslig. Bruge kroppen, mærke hvad der sker i din krop.. Som min kære yogainstruktør sagde:

Mærk hvad der sker i din krop uden at dømme- bare mærk

Det tror jeg kunne hjælpe mange til ikke at være så forskrækket over, hvad der sker fra halsen og ned. Vi siger vi har travlt og render rundt hovedløse. Jeg vil i højere grad påstå, at vi måske er kropsløse. For jeg har mødt mennesker, der aldrig har turde mærke sig selv. Det eneste der sker er, at det vi ikke kender bliver farligt og anderledes. Så man kan grine af det der med at ligge med røven bar på Amager Strand, men sådan nogle små ting tror jeg ville gøre en forskel, når vi ser på, hvor snærvert synet i Danmark er på kroppen og idealet.

Jeg synes ikke vi skal hylde nøgenhed eller gemme den væk. Den skal bare være en naturlig del af hverdagen. Jeg synes stadigvæk at dette foto projekt er supersejt. Det viser nemlig helt naturligt hverdagen og nøgenhed kombineret.

dI8lHqDQ3A

 

https://thenuproject.com/recent

Så vil jeg altså stadigvæk engang imellem tage en dukkert splitter ragende Hans Jørgen, men jeg tror alligevel, at jeg gemmer det til de dage, hvor stranden ikke forveksles med Nørreport station og hvor familier ikke spiller stangtennis lige ved siden af.

Sushi og bramfri snak

Vi endte aftenen med sushi ved stranden og bramfri snak om livet på godt og ondt. Det er noget jeg synes er helt særligt og befriende ved de her kvinder. Vi kan tale om alt på godt og ondt. Intet bliver pakket ind og jeg er ikke helt klar over hvem af os, der er mest tossede men det er da dejligt, at vi alle bare kan være ærlige; også selvom det ikke er passende… og det er det sjældent.

13836035_10153783467589607_1821336719_o13839744_10153783467644607_1870299366_o

13833193_10153783467544607_470935908_o 13844311_10153783467654607_1798751251_o

13835867_10153783647424607_477014863_o

Let it go 

For mig handler det ikke om at slippe noget fri, men at udforske kroppen i bevægelse tillade sig, at  kropslighed og frihed er en helt naturlig del af livet. Så nøgen yoga here we go… Nårh ja der er jo nogen sindsyge mennesker, der skal prøve det. Jeg håber dog stadig at Hanne fra regnskab snupper et andet hold! Loven siger trods alt ikke noget om, at det er ulovligt at være nøgen i Danmark medmindre andre finder det upassende og stødende! haha.. Jeg ved ikke om nøgen Yoga er i den kategori men who gives a fuck.. Vi lever jo kun en gang.

2009-12-29---Maria-280-2-edit-web

Billedet er taget i 2009 af Simon Falentin Olesen, der ejer byflou.com.

Så dengang var jeg også helt okay med min krop og det at være nøgen. Det var vidst i samme tidsrum jeg stillede op til bodypaint.

Hvordan har du det med nøgenhed?

En nøgen, ærlig og frisindet hilsen fra mig..

13479528_10153695528784607_1598618619_n

   

Jazz i trekanten og andre skønne ting !

13682566_10153754168099607_673727946_o

Jeg starter, hvor Jazzfestivalen sluttede for mig. Da buschafføren ventede på mig, fordi jeg på bedste diva maner alligevel havde indset, at det at løbe efter 2A udenfor Tivoli med en strop fra de højhælede, der var gledet af foden, øllene der havde indhentet mig fra koncerten og henholdsvis en cola samt en skyr i hånden fra seven eleven er en enormt dårlig blanding (Man lærer af tidligere hændelser i sit liv). Så jeg valgte det fornuftige midt på Tietgensgade, at slentre med mine høje hæle, dalrende øreringe, grønne læderbukser og skyr i hånden mens jeg tænkte, at jeg kommer til at vente længe på den næste bus.

Du lignede en prinsesse sagde buschafføren

Jeg blev dog overrasket. Han ventede nemlig ( de der bor i København ved, at det er en sjælenhed). Lige der, da jeg steg på bussen var hans eneste kommentar; Du lignede en prinsesse da du gik… Wow, der blev mit fordrukne hjerte helt blødt. Hvilken fantastisk slutning på to skønne aftner med nærvær, stemning, livsnydelse, flirt og grin.

Min jazzoplevelse i ugen startede dog et helt andet sted!

Jeg ville gerne ha´været neger

Ikke fordi man ikke kan være et godt menneske uden at have den der chokolade brune glød, der kan gøre mig helt blød i knæene. Mere fordi min jazz uge startede der, hvor attituden sprang rammerne.. Hos den sejeste mama der giver den fuld gas! Ej, jeg bliver så fascineret af et menneske, der bare kan stille sig op på scenen – helt cool, varm og så give den max gas, på sådan en måde, at selv ham den hulbrystet IT fyr på 65 i hjørnet, får lyst til at flytte fødder og arme fra side til side ( selvfølgelig ude af takt).

Her kan du hører Miriam Mandipira synge! Jeg lover dig du bliver glad i låget.. og måske passer ordene meget godt med mig; She wants a little bit of everything…

Hvorfor sidder folk ned til Jazz koncerter? 

Netop af den grund forstår jeg ikke hvorfor folk sidder ned til sådan en koncert. Mærk nu lige livet i kroppen. Helt ned i storetæerne med armene op over hovedet!.

13646905_10153754170499607_940895745_o

Derfor valgte jeg da også at smide skoene, danse – ikke hæmningsløst- der er begrænsninger, når man snor sig i hjørnet mellem to stole rækker, fordi de andre nøjes med at vippe med tæerne. Det blev dog vildt nok til, at min ene ørering landende på bunden af øllen, som jeg jo så af gode grunde måtte drikke lidt hurtigere end andre dage

.13711491_10153756547739607_818696082_o

Så var dagene ligesom kickstartet..Det er svært ikke at være fornøjet, når man efterfølgende er ude at spise og danse tango.

Jazz i trekanten

Jeg vil gerne starte med at sige: Hvem har siddet på kontoret og tænkt, nu har jeg det…. Vi kalder det jazz i trekanten og så er det samtidig trekantsomraadets festuge.. Det lyder mere som en dårlig klamydia reklame fra Roskilde festival. Om ikke andet var det den reklame, der lå på apotekerdisken på cafeen på Blågårds plads. Lige der hvor min anden jazz oplevelse tog fart. Med min kære stedfar ( som ikke er gift med min mor, det er en anden historie), mødtes vi til øl og musik. Faktisk gør vi det ret ofte men slet ikke tit nok. Det er bl.a. fra ham jeg har lært, at man ikke skal være perfekt. Man skal blot prøve sit bedste. Så er der særligt én ting jeg holder af, ved netop ham. Han er hverdags rebelsk! Hvad fanden betyder det tænker du måske?

Ja det er de der små ting man gør i hverdagen som man ikke må. Små ting hvor du føler, du bryder rammerne lige nok til, du ikke gør noget rigtig dumt. Sådan man liige mærker, at det er dig der bestemmer! Køber en zone for lidt til metroen, springer over i køen, Kører over for rødt på cykel, spiser to chokoladekager af de store stykker istedet for grønsagsstænger og drikker champagne til morgenmad. Alle de ting vi godt ved man ikke må, men som sjældent ødelægger noget for andre. Det giver i hverdagen sådan en mindre og hurtig følelse af kækhed. Han kan noget helt særligt.

Taler for højt i forsamlinger, hvor jeg krummer tæer, hidser sig op over ligegyldige ting,  han føler er uretfærdigt og konsekvent danser ude af takt til musikken. Det vigtigste er dog, at han er uperfekt, at han altid er der, når man har brug for det og man kan ikke forarge ham.. For trust me! Han har prøvet det hele selv.

Sådan et menneske synes jeg er et af de fine slags. De mennesker der hverken påstår eller prøver at leve op til de moderne rammer om perfektion.

13682412_10153754167994607_1384656189_o

13663514_10153754167294607_1665852744_o

Så der stod vi midt i et menneskemylder – for der kom flere og flere. Faktisk så vidste jeg ikke der kunne være så mange i et lokale! En blanding af køen der blev større. Folk der prøvede at mase sig ind. Dette blandede sig med samtaler blandt folk, der aldrig havde mødtes samt skål på tværs af lokalet. Jeg havde besluttet mig for at denne aften skulle være sjov. En af de der hvor man vågner op lidt uoplagt men beslutter sig for noget andet. Så de grønne læderbukser bar mig langt. Når man har sådan en slags på, bliver man ligesom nød til at leve op til dem.

I virkeligheden havde jeg nok bare tænkt, at det var en øl, lidt musik, snak og så hjem…

Det blev en del anderledes.

Der i døren, hvor alle asede og masede så jeg pludselig de her fantastiske øjne! Den her enormt flotte mand. det tog mig et sekund, hvor jeg tænkte dig må jeg ha´. Jeg ved ikke om det var de grønne bukser, øllene eller stemningen fra musikken og nærværet. Jeg ved bare, at der var om noget jazz i den trekant!

På den måde fik jeg en aften på ægte værtshus maner, hvor jeg besluttede mig for at leve med hænderne over hovedet, der var slåskamp om pigerne, fik flirtet så det drev ned af væggene; og som en veninde sagde, da aftenen sluttede var selv buschafføren en prins.

13633353_10153754166539607_732144527_o

Sådan endte jeg på vej hjem med en skyr i hånden, fyldt op af sjove samtaler, søde mennesker, nærvær og bekræftigelse. Så tænker du nok jamen hvad med manden? Jahh. Jeg ved nu hvem han er og måske møder jeg ham igen en dag. Hvis ikke – Møder jeg helt sikker en, hvor jeg mærker det der jazz igen.

Hvorfor har du ikke en kæreste?

Det spørgsmål blev jeg stillet af en god veninde. Det er jo et relevant spørgsmål med mange svar. Mest af alt kom jeg til at tænke tilbage på jazzen.

Da mandagen startede med en ret så skøn mand der sad i min sofa, spillede guitar og sang mens jeg drak min morgenkaffe.. tænkte jeg… Ja jeg vil da gerne have en kæreste. Lige nu har jeg det nu ret så godt med, at vippe med storetæerne i takt til musikken og drikke morgenkaffe på en mandag uden at skulle tænke på hvad jeg oplever i morgen.

  Så stop med at spørge mig, hvornår jeg skal ha´mand og børn. I det hele taget stop med at spørge alle singler mellem 27-40 år.  Spørg mig hellere om jeg nyder livet! Så vil jeg glæde mig til hver eneste dag – Høre en masse jazz, danse i de sene nætter, kysse.. Jeg er helt sikker på, at jeg før eller siden nok skal skrive et blogindlæg om, hvordan det er at være i et parforhold. Indtil videre vil jeg nok bare lige gå efter, hvad Aretha Franklin så fint synger:

I want a rough lover

I want a man

I want a rough, tough lover

With a sentimental plan

So he can kiss nice

Hug tight

He´s gotta be sweet and gentle

Day and night

But mean enough to make me

Want to treat him right

I want a man, oh, yeah

Hvornår slår du dig løs, bryder reglerne og nyder nærværet?

13479528_10153695528784607_1598618619_n

De evige tre – og min brudekjole…

13588744_10153737727349607_1174914297_o

Ja – jeg købte min brudekjole mens jeg var single

Det er faktisk ved at være mange år siden. En helt tilfældig formiddag, hvor jeg vandrede forbi en vintage butik i København. Der hang den! Den der enormt smukke kjole, som jeg ikke kunne få øjnene fra.

Hvorfor netop dén betog mig, var i virkeligheden nok, at den strålede af eventyr. Eventyr er noget, jeg synes er ret fantastisk på hverdage. Jeg gik med en kollega og sammen listede vi os ned i den kælderbutik og jeg prøvede den.. Helt tilfældigt var det MIN størrelse. Lige i det øjeblik gik det op for mig, hvor meget jeg tror på den der håbløse forelskelse. Den der forelskelse, hvor et andet menneske giver sig fuldstændig hen. Hvor man for et øjeblik bliver bedre mennesker sammen og hvor verden kan vælte bag dig uden at du opdager det. Så jeg købte den. Der stod jeg så en formiddag med en brudekjole – og uden mand. Nårhh ja, så hjalp det nok også, at jeg fik den til halv pris fordi ekspedienten ikke havde set prisskiltet og derfor bare angav, hvad hun mente var en rimelig pris.

Hvordan dater man med en brudekjole hængende på døren?  

For det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at det ikke handler om den brudekjole. Selv ville jeg nok også løbe skrigende bort hvis min date, første gang boligen blev fremvist, lige havde en symbolsk 5 årsplan hængende på en bøjle ved døren. SÅ svaret blev PAK DEN VÆK… Langt væk..

Alle de mænd – WHAT TO DO? 

Drømme er gode, der er bare lige et men. Det er gået op for mig, at som så mange andre er jeg ikke så vild med det der ” til døden jer skiller” – altså jo jo, det er en enormt smuk tanke. Nu er jeg bare sådan indrettet, at jeg ELSKER livet med alt hvad der hører med. ELSK, LEV, DØ.. Det er trods alt hvad vi får og har.

Jeg har prøvet samtlige dating apps, er ret god til at blinke til de pæne i både føtex, bussen og på vej på arbejde om morgenen. I virkeligheden er jeg nok hvad andre vil kalde en stereotyp af en mand – jeg elsker jagten, det nye, spændingen… Der hvor man mærker alt nysgerrigheden i kroppen. Der hvor, hvis han spørger om vi skal ses “har enormt travlt” – selvom kalenderen er helt tom.

Han må jo lige ville det lidt mere..

Derfor har jeg måske også svært ved tanken om, hvordan det skal ende ud på den anden side. Efter de år hvor man ikke har sommerfugle i maven. Jeg gruer for den dag, hvor jeg har en weber grill, en ligusterhæk og kan nå at lave en indkøbsliste, mens jeg har sex. Dét er for mig et symbol på dødsens stilhed og en stabilitet, hvor livet bliver intetsigende som for Claus og Lone..

Til borger.dk os skiller

Så sidder man måske på den anden side og tænker: er det ikke bare at forstå, at livet nogle gange er hverdag! Det er nogle gange helvedes monotomt.. Jo måske. Hvis ikke lige det var fordi, at over halvdelen af den danske befolkning er blevet skilt. Det kan gøres helt nemt og elegant på bedste nymoderne vis: med et klik.

Så måske skal vi til at se på 1. Hvordan definerer vi forhold eller 2. Hvordan indretter vi os.

De evige tre… 

Så betyder det, at jeg ikke længere tror på tosomheden? Det fine at man kan dele livet, udvikle sig sammen og få det bedste ud af hinanden?

Nej, det gør det ikke. Jeg tror måske i højere grad på, at vi skal samle minder om alle de mennesker vi møder på vores vej. Vi får det bedste ud af dem og det, som er lige nu.

Der er to mænd i verden,

der bestandig krydser min vej.

Den ene er ham, jeg elsker,

den anden elsker mig….

Sådan starter Tove Ditlevsens digt fra 1942

Man skulle jo tro, at hun om nogen ved noget om kærlighed, parforhold og ægteskab. Hun nåede, trods alt, igennem fire styks.

Jeg tror på tosomheden, men jeg er ikke sikker på, at jeg tror på, at den er for evigt. Jeg tror på, at kærlighed, nærhed, lidenskab og passion kommer i mange afskygninger og pakker. Ofte kan vi ikke sige hvordan eller hvornår. Nogle gange er den endda forbudt, moralsk forkert. Men den er der. Lige der, hvor alt forsvinder og vi kun er til i den stund vi selv skaber.

Nogle gange er det den bedste uge i dit liv, for andre er det blevet til Guldbryllup. Uanset tror jeg ikke på, at en kærlighed er mere rigtig end forkert. Min kjole hænger stadig i skabet. Jeg er ikke sikker på om jeg har lyst til at bruge den, men jeg ved, at jeg har et ansvar for at have kærlighed i mit liv.

Der er både de vilde, de flirtende, sexede, charmerende, passionerede, sjove og overraskende mænd og kvinder. Så jeg vil springe med armene op over hovedet og flirte, danse, nyde, elske, drikke rødvin, tude og grine.. Når jeg møder en af de der, hvor der er kleenex på hele sofaen, tænker jeg fuldstændig som Louise Dubiel så fint synger:

 Du tror sikkert ikk´at jeg tør, men jeg skal vise dig, at det er lige præcis hvad jeg gør. I længden gir det sku en bitter smag at sætte sig selv ved siden af. Så i alt beskedenhed sætter jeg min fod ned.

For alle kneb gælder fra nu af.

Til slut..

Så tror jeg stadig på sidste vers af Ditlevsens digt:

Hver kvinde står mellem disse to,

forelsket, elsket og ren.

En gang hvert hundred år kan det ske,

de smelter sammen til en.

Så husk at nyde kærligheden med alt hvad den rummer – også når den gør ondt. Det er livet i sin fulde form. Hvornår ser du kærlighed i dit liv?

13479528_10153695528784607_1598618619_n

 

 

 

Er du sur? SUR. Jeg er fucking ikke sur. “JEG ER RASENDE”… – og andre morgener

 13523752_10153714536469607_113151297_o

Kender du de morgener, hvor kaffen bare ikk´virker? Der hvor du cirkelsparker dynen og du håber på, at du møder et uanstændigt menneske, der med glæde i stemmen, på arbejde, stiller det spørgsmål, der starter en glødende vulkan i din krop, før kl. 09.00 om morgenen, ” Er du sur?” .. Hvorefter du inde i hovedet udspiller scenen, hvor du let og elegant sætter din to-go kaffekop og giver et elegant frontspark i maven, så vedkommende bukker sammen med deres kaffe rendende ned af buksebenene. Du retter på frisuren og sætter dig ned med en let kommentar  – Jeg er fucking ikke sur. “JEG ER RASENDE”.

Selvfølgelig er situationen den, at du stadig ligger i din seng. Vækkeuret har lige ringet og du har en af de morgener, hvor du på uforklarlig vis bare er pisse morgensur.

Hvis ikke du har oplevet det … Så er det nok bare mig! Jeg har få dage, hvor jeg bare er sur.. altså uden grund. mest af alt har jeg denne følelse resten af dagen….

giphy

Hvem gider at have den sure sild som kollega? Svaret er ingen!

Jeg indrømmer det, jeg har nogle morgener smilet meget kunstigt og håbet på, at jeg ikke skulle vise ægte glæde før efter to ekstra kopper kaffe. faktum er også bare, at ingen gider at have den sure sild som kollega. Faktisk syntes jeg det er mega træls..

Jahh TRÆLS. Jeg er fra Jylland.

For i virkeligheden er jeg ofte ret glad, og når der nu ikke er nogen der har sprunget mig over i køen, ringet i vildskab for at komme foran på cykelstien eller givet mig dårlig service når jeg bestiller min kaffe – ja, så er der vel ikke nogen rigtig god grund til at starte med at tage sorgerne på forskud og være sur.

Så hvad stiller man op med det citronfjæs? 

For at det ikke skal være løgn synes jeg også sure, bitre morgenmennesker er lidt op ad bakke. Så derfor har jeg valgt at se nærmere på, hvordan jeg kan gøre alt for, at min morgen bliver lidt bedre selvom, den nogle gange starter trægt.

For at være et rart og mildt mennesker starter jeg altid med:

  1. At vågne mindst 1,5 – 2 timer før, at jeg skal møde andre mennesker ( ja det er tidligt, men jeg skylder menneskeheden det).
  2. At vågne til en lyd, der er til at holde ud som jeg vågner af ( Er lidt døv – til gengæld mega smart når man skal sove).
  3. At Gå i bad.. og spise morgenmad ( ikke samtidigt, det fordre ikke humøret).
  4. Ser noget sjovt, hører god musik eller hører noget man griner af (deri indgår meget sjældent nyheder – da nyheder åbenbart er blevet en dårligdomsportal).
  5. Sidst men ikke mindst – beslut dig for, hvorfor det bliver en god dag og hvad du glæder dig til.

 

Hvis ingen af ovenstående virker kan man altid prøve et sidste desperat forsøg, hvor man ser sig selv i spejlet,  har armene oppe over hovedet, laver et meget forceret smil og danser numsedans!

 victoria-justice-smile-dance1

I den lidt mere seriøse ende kan det være en god ide at stille dig selv spørgsmålene:

Hvilket humør har jeg, lige nu? Hvad føler jeg? Hvorfor mon? 

Hvad er jeg optaget af – Lige nu og generelt? Hvordan påvirker det mit humør?

Hvordan er mit kropssprog? Stresset, rolig, imødekommende, sur eller engageret? 

Hvilke signaler sender jeg?  (Brun & Ejsing, 2011) 

På den måde lærer vi os selv at kende og bliver bedre til, at forstå når vi opfører os krop umuligt. Måske er du så heldig, at du redder andre fra at have en dårlig dag, når du ikke hælder mundlort ud til det første forsvarsløse menneske, der ligesom dig bare lige mangler en kop kaffe!

SÅ giv den gas – hør HAPPY for fuld blæs eller Metallica – hvad der end varmer dit hjerte ( Hvis naboerne spørger er det ikk´mit forslag).

Nyd dagen og beslut dig for det. Glæder kommer og går, men det er DIG der bestemmer, om du handler på den følelse DU har. Go´dag.

13518093_10153714750954607_1425896979_o

Øvelse gør mester

13479528_10153695528784607_1598618619_n

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

Oplever du, at du ikke har tid nok? …

13487769_10153697989794607_188759502_n

Mit spørgsmål går i langt højere grad på: Tid til hvad?

Mit indlæg skulle idag handle om, hvad vi bruger vores tid på. Jeg ligger en gang imellem tid ind i min kalender til at revurdere mit livsformål. øhh.. Hvad for en fisk? Ja det der spørgsmål som nogle måske glemmer, fordi de er i deres hamsterhjul af undskyldninger ( Det gælder altså også nogle gange mig selv).

Et spørgsmål som ændrer sig hele tiden, men som for mig er en klippe, der giver mig støtte når jeg vælger til og fra.

Hvad gør at du går på arbejde om morgenen?

Altså sådan helt ærligt! De fleste sidder måske og tænker…. Jamen fordi jeg tjener penge, familien er afhængig af det, jeg hygger mig, jeg lærer noget, etc.. Når du er kommet ud over de første ti sætninger om, hvorfor du går på arbejde, så spørg dig selv igen. hvorfor går DU på arbejde. Hvad er det egentlig du bruger din tid på?

Time management som nogle så fornemt kalder det. Hvad er det egentlig? Der er forskellige definitioner. Fælles er nok en enighed om, at tid er noget der skal styres for at få et givent output. eller bedre beskrevet;

the ability to use one’s time effectively or productively, especially at work.

“time management is the key to efficient working”

De fleste af os vil gerne være effektive i det vi laver. Jeg kender nogle der er effektive i alt hvad de laver. De har lavet skemaer, lister, bookingsystemer og indsat i deres kalender, hvornår de spiser deres vitaminer. Det gør, at de når meget af det de gerne vil. Det er dejligt. Der er bare lige et men! (Det er der oftest).

Det er dejlig at være effektiv MEN hvis det ikke skaber værdi for dig og andre, så kommer det til at føles som om, at du når en masse ting uden at give dig livsbekræftigelse.

Tilbage til livsformålet 

Jeg havde taget min taske, pakket min notesbog og sat min ned på stranden. Det er der jeg tænker bedst. Ingen popups, ingen relationer eller pludselige opkald. Man kan bare lige være for en stund. Nårh ja, så hjælper det selvfølgelig også, at jeg bor lige på den anden side. Så der er ikke så langt. 13509367_10153708104124607_1745712645_o

Mit livsformål er; at hjælpe flest muligt med at se og bruge deres ressourcer bedst muligt

Jeg brugte Eisenhowers matrix, der er delt op i fire kategorier til at se, hvordan jeg bedst muligt støtter op om det jeg gerne vil.

B0trcSgCQAEGnss

(https://twitter.com/todoist)

Jeg kom halvvejs halvvejs igennem. Det er vigtigt at se på om de aktiviteter du laver giver mening for dig og andre. Hvis man pludselig sidder der og finder ud af, at halvdelen af ens kalender er booket af “Do it later”, som i virkeligheden oftes bare burde stoppes, så får man hurtigt en følelse af at man ikke slår til. At vi ikke er tilstrækkelige.

  Jeg kom i tanke om et andet spørgsmål jeg engang fik.

Hvad sætter du ikke i din kalender?

For i virkeligheden har vi alle tid nok. Vi prioriterer helt automatisk i hverdagen. De ting vi virkelig brænder for bliver sjældent sat i kalenderen. De bliver gjort helt automatisk. Hvis de ikke gør, så spørger jeg mig selv: Hvorfor er de ikke vigtige for mig lige nu? Hvordan får jeg gjort dem vigtige og meningsfulde? og ellers stopper jeg med at slå mig selv i hovedet over, at jeg ikke fik det gjort.

Jeg når mange ting, elsker at sætte ting igang og møde nye mennesker. Det gør at min kalender ofte er booket. Der er dog en ting jeg har lært, som faktisk blev det vigtigste på min tur til stranden.

13493161_10153708104039607_814215001_oDet er at jeg altid har en buffer på 20%.. De 20% er til alt det uforudsete; De dage hvor min gode veninder spørger om vi skal drikke vin. De dage hvor en sms tikker ind fordi, der er en der vil øve tango. Når en kammerat spørger om jeg vil hjælpe med noget praktisk, eller når mine forældre ringer og vi har en skøn samtale om livet, politik og gode minder. De dage hvor jeg har fået en ny god ide på arbejde som jeg BARE MÅ IGANG MED NU!

Pudsigt nok oplevede jeg netop sådan et øjeblik – lige der på Amager strand. Jeg havde pakket mine ting sammen og var gået hjemad. På vejen mødte jeg seks skolebørn der var nede at lege med deres klasse. De havde dannet en gruppe og jeg blev mødt af seks hænder i luften og glade råb med ordene: high fives!!!! Bare fordi! De var da mega seje… Sådan gik det til, at jeg på en helt almindelig onsdag fik high fives af børn jeg aldrig havde mødt og gik hjem med et kæmpe smil.

Lige der blev jeg opmærksom på, at det vigtigste er ikke time management, men at jeg har tid til at give og få high fives..

Så derfor bliver spørgsmålet til dig – Tillader du dig selv at stoppe op og få en high five?

13479528_10153695528784607_1598618619_n

Hvis du tror, du bliver lykkelig af at være tynd – tager du fejl!

Gener_goer_en_forskel_0

(www.samvirke.dk)

Jeg har alle dage været hende den spinkle pige.. Fra jeg var helt lille, har jeg været det andre ser som petit.

Det man læser om i bladene, man skal være. Den der str. 34 som man kan klemme sig ned i. Jeg har igennem min ungdom og også først i 20’erne hørt sætninger som “Hvor er du heldig, at du er tynd”. Senere fra mænd er sætninger som ” Du må træne meget med sådan en veldrejet krop” også dukket op.

Veldrejet.. Hmm.. Hvad fanden betyder det…

Mange gange har jeg hørt kvinder i min omgangskreds ytre sig som om, at “vi tynde” må opleve en særlig form for lykke, på baggrund af den måde vi ser ud på.

Jeg underkender da heller ikke, at det kan være befriende ikke at skulle tænke på om min kjole skjuler mine brede arme. Eller være bange for om min mave buler ud.

Der er bare lige et par punkter der bliver overset her.

1. Der er lige så mange stereotyper og fordomme forbundet med at være tynd som at være tyk; 

Som skrevet ovenfor er der en usagt regel om, at tynde må da være lykkelige og dermed ment, at lykken åbenbart er nået, når man kan jo skrue sin krop ned i al slags tøj..

Så vil jeg bare informere om, at når man som tynd står i omklædningsrummet, og prøver den der kjole som Kim Kardashian helt sikkert ville ha´lignet en million i. Skal du bare vide, at det er på det tidspunkt, at man bliver mindet om at stoffet, der hænger foran på overkroppen ikke er lavet til ekstra lommer. Det er lavet til de der bryster, som nogen andre end sådan nogle som mig har. Så der står man og tænker hvem fanden stjal mine !! ( Hertil skal sige jeg ikke engang har fået børn endnu, så den undskyldning kan jeg ikke svinge ud.) Til gengæld har det fået mig til at tænke på, hvordan jeg nu ikke bare kan glæde mig til mine ikke eksisterende bryster. Men ikke eksisterende bryster, der ser kronisk bedrøvet ud fordi de kigger nedad!

En eksempel er de der enormt flotte A-formet kjoler… Ja dem kan jeg uden tvivl få på.

Så ligner jeg noglelunde Luna som herimagescaler

(www.dr.dk) 

Summa summarum: Det er ikke nemmere at være tynd end tyk. Det er bare nogle andre ting, vi skal tænke over. Samtidig med at jeg stadig skal vise ID, forklare hvorfor jeg ikke kører på børnebillet og stadig hører sætningen; Hvordan kan du være så moden, du ser så ung ud..

 

2. Jeg er ikke sundere, fordi jeg er tynd end tyk; 

Jeg er kronisk sulten… Mine forældre sparede penge da jeg flyttede hjemmefra. Det var ikke kun pga. tøj, sko og bøger… Men fordi jeg bogstaveligt talt tømte deres køleskab. Jeg spiser seks gange om dagen og kan godt få en “nær dødsoplevelse” hvis jeg ikke kan få min mad.. Jeg er bare et bedre menneske, når jeg har spist. Det afføder også nogle gange krisesituationer, hvor jeg ender ud i den der “snickers reklame”.

Ja.. det kræver lige så meget vijlestyrke for mig at skulle ned at træne og jeg nyder ikke at sidde på min cykel i regnvejr. Så hvis man skal være sund, skal man bevæge sig. Det kræver nogle gange en ekstra påmindelse om, hvorfor man havde besluttet sig for at Crossfit kl 6.00 fredag morgen var en skide god ide.

og til sidst… Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt sætningen ” Jamen ta´da bare en til.. Du kan tåle det”. Tåle hvad tænker jeg? At jeg ufortrødent bare kan hælde litervis af sukker i min krop uden konsekvenser?.. arhh det kan godt være det ikke kan ses.. meen det kan altså mærkes!

3. Lykke handler ikke om, hvordan vi faktisk ser ud.

Lykken handler om hvad vi tænker om os selv og andre. Det handler om positive emotioner – også kaldet følelser. Om at kunne skabe mening i sit liv og have nære, gode relationer. Det handler om at være engageret og nogle gange gøre noget, der rækker ud over os selv.

Så vælger du, at tro på vores lykke kun er opretholdt af, hvordan du ser ud tager du fejl, og du går ned af en vej der aldrig ender. Samtidig misser du alle de skønne øjeblikke, der er lige rundt om dig. Hvori der er varme, nærhed, grin og lidt akavethed. Lige der hvor vi bare er de mennesker vi er.

Hvor det ikke handler om, hvad du ser hos dig selv, men hvad du mærker.    

Vær stolt af det du har. Hvis der er noget du er grundlæggende utilfreds med så undersøg, hvad der gør dig utilfreds og hvordan du ændre det!

13480513_10153696877139607_540444853_n

Her mig, den spinkle, i søndagslook med smækbuksen, ingen makeup og – to store kaffepletter, der ramte stængerne istedet for læberne. (Man kan ikke være heldig hver gang). Som du kan se har jeg anskaffet mig en selfiestang. Meget mod min vilje. Den kan nu noget særligt. Det må du høre om i et andet indlæg!

13479528_10153695528784607_1598618619_n

Du er ikke helt rigtig som du er…..

13445848_10153695721139607_797574874_oMen du er heller ikke forkert!

Jeg har nogle virkelig skønne kvinder i min omgangskreds. Nogle er mine tætte veninder og andre er blot bekendte. Tidligere brugte jeg enormt meget tid på at kigge på dem og spejle mig i dem. Sammenligne..

De kan nemlig noget særligt. Nogle af dem er de der, der kan trylle en tre retters menu ud af fire kiks og en makreldåse. Dem der irriterende nok altid “lige” har “lidt” ekstra liggende til lejligheden uanset hvornår man tropper op hos dem. Total overskudsbomber.

Jeg har også nogen veninder, som altid formår at have de helt lige, flotte lakerede negle.  En chic læbestift og det der henkastede “jeg er næsten lige stået op” look. Velvidende, at de stod op klokken fem for, at nå iscenesættelsen. ( der ligger jeg altså stadig med pandaøjne og savl på hovedpuden).

Konklusionen blev næsten altid den samme. De var enten flottere, bedre til noget, bedre mennesker, havde særligt potentiale eller noget helt femte.. Særligt bildte jeg mig ind at de havde et bedre liv end jeg. Begynder man at gå ned af den sti, føler man sig hurtig utilstrækkelig.

Sandheden er den, at det er sandheden. De er skønne, flotte, særlige og gode mennesker!

Det betyder bare ikke at jeg, og du, ikke er det. Vi spejler os i hinanden, vi lærer derigennem hvad der er særligt ved andre men også os selv. Jeg fandt ud af, at det jeg misundte dem for var bare en lille del af dem og mig selv.

De så lige så meget op til mig på nogle punkter. Jeg havde noget, hvor de følte sig utilstrækkelige sammenlignet med mig. I deres øjne var jeg, i lige så høj grad et spejl for dem som de var for mig.

Derfor handler det slet ikke om vi er rigtige eller forkerte. Det handler om, at vi inspirer hinanden hver dag. Vi ser i andre, hvad vi gerne vil være men også, hvad vi i forvejen er gode til!

Så lad dig inspire men husk på, at du også inspirer andre..

Husk på dine styrker og gør mere af det du i forvejen gør godt!

Hvad er du god  til?

13479528_10153695528784607_1598618619_n